Indlæg

Viser indlæg fra marts, 2015

Nu er det forår,-på kalenderen.

Billede
Vi har haft en dejlig mild vinter og håber nu på et solrigt,mildt forår.Der har været enkelte dage hvor jeg har været i haven,men blæsten har gjort,at det ikke er en fornøjelse.
Jeg har dog konstateret at mange planter er rigtig langt fremme,-ikke mindst hortensia.
I vinterhaven er jeg begyndt at så og de første små planter har forladt " rugekassen".Jeg sår hele tiden noget nyt så der er næsten fyldt op.I drivhustunnelen(rugekassen) er termostaten stillet på 20 grader og plantebelysningen tændes fra kl.17-22.
Jeg har sat kartofler til forspiring og skal have pottet mine nyindkøbte georginknolde.
En af de nærmeste dage forventer jeg at de 4000 L rosenjord jeg har bestilt kommer.Det skal fordeles i bedene hvor der er roser,men en stor del skal bruges i etablering at et nyt rosenbed.Bedet er anlagt i trapper på en vold og skal beplantes med rosen Louise Bugnet,en rugosarose,der stammer fra USA.Dens røde knopper udvikler sig til hvide blomster og desuden får den spiselige hyben.