Drivhuset

Drivhuset
Drivhus november 2016

lørdag, december 31, 2016

Det gamle år rinder ud og vi byder 2017 velkommen!

Julen er overstået,-en dejlig uge sammen med familien og en nytårsaften på arbejde.
Hvad byder 2017 på?
Først og fremmest fik vi i julen det glædelige budskab,at vi til sommer får endnu et barnebarn.
Jeg kan gå på efterløn i oktober,men har til hensigt at fortsætte nogle år endnu.
 Dagene bliver nu længere og et nyt haveår er i vente.Det plejer at medføre ændringer i haven,-ofte spontant opstået.
Indtil nu har vinteren været mild,-9 grader kl. 22 i går,-og derfor er haven "meget grøn".I løbet af de næste måneder foregår det meste havearbejde indendøre med frøsåning e.c.t.
Jeg har set tilbage i fotoarkivet og viser bl.a. de farvestrålende tulipaner,de blomstrende frugttræer m.m.Om nogle få måneder fyldes haven igen med farvestrålende planter.
Med disse ord og fotos vil jeg ønske alle et rigtig godt nytår!








onsdag, december 21, 2016

Frøformering.

Idag kom Claus Dalby frøene,som jeg havde bestilt i Bilka.14 fristende frøposer udført i det velkendte farveafstemte C.D. look.
På bagsiden af poserne er der en kort såvejledning og en henvisning til en mere fyldestgørende dyrkningsvejledning på www.klematis.dk/froe.
Frøene i de syv poser skal forkultiveres og de andre syv skal sås direkte.
Frøformering af planter såvel stauder som sommerblomster er nok det jeg finder mest spændende indenfor havebrug.Jeg har haft størst held med de frø der kræver forkultivering.For nogle år siden købte jeg en såkaldt dyrkningstunnel hvor frøene får varme,lys og vand efter nærmere indstilling.
Efterhånden som de fremspirede planter vokser prikles de ud og flyttes til individuelle potter.
Jeg har svært ved at begrænse mig når det gælder indkøb og efterfølgende såning af frø.De fleste år har jeg rigeligt at gøre med at passe og pleje de nye planter og en del af dem når jeg ikke at plante ud samme år.
Frøene jeg fik idag er sommerblomster,men det vil ikke undre mig om jeg fristes til også,at så nogle stauder.
Det er svært at vente med at komme igang,men det vil nok være klogt at vente til februar før jeg sår klokkerankerne.














tirsdag, december 13, 2016

Endnu en fridag med flot vejr.

Fra morgenstunden var vejret gråt og trist og der var ikke tegn på at det ville ændres ret meget.
Men ved elleve-tiden lysnede det og solen kom frem.I forhold til igår var det også varmere omend kun 6-8 grader.
Jeg fik ryddet lidt op i vinterhaven og klippet nogle pelargonier ned.Det varer ikke længe før jeg vil forberede frøsåningen og som det første indebærer det,at vaske de små såpotter af.Igår lod jeg mig friste til indkøb af frø,-fortrinsvis sommerblomster.De fleste af disse skal dog først sås i marts/april,men klokkerankerne i februar.
Jeg gik en lille tur i haven inden jeg tog mig sammen til en tur rundt om søen,det tager ca.1/2 time.
I haven tog jeg fotos af julerosen som står i en potte og af en i et bed.Der var også to forskellige roser,-dels en knop af en gul/orange engelsk rose dels en mere udsprungen rose Winchester Cathedral.
Endelig også "dagens søbillede"!
OBS! Potten i drivhuset er ved at "gro ovenud".Der er sat 8-10 hyacintløg for ca.4 uger siden og det er da tydeligt at "der sker noget"!









mandag, december 12, 2016

En kold og smuk dag!

Sol fra morgen til aften idag.Rim på græs og planter,som ikke forsvinder i løbet af dagen.
Det er svært at fotografere i dette vejr p.g.a. den lavtstående sol.Jeg var en lille tur i haven i formiddag.
På denne årstid er det de stedsegrønne,som fanger blikket og de giver struktur i haven.Jeg har i de sidste par år plantet hække af buksbum,som afgrænsning mellem græsplænen og bedene.
I bedene er der stedsegrønne planter bl.a. taks,forskellige thuja og flere buksbum.
Som dekorativt element i haven også på denne årstid er der søen i baghaven.Idag var søen spejlblank og himlen og skyformationerne kunne ses på vandoverfladen.





søndag, december 11, 2016

Julepyntning!

Allerede tredie søndag i advent.Julepyntningen udendørs har fortrinsvis været opsætning af lyskæder og andet med elektriske pærer.Det pynter på de fleste bygninger og disses omgivelser med lysene i den mørke tid.Jeg agter også at lade de lysende dekorationer pynte i januar.
Vi har afholdt en lille julefrokost idag og det gav anledning til,at jeg fik pyntet lidt op i stuen igår.
Jeg hentede nogle grene af den rødgrenede kornel og af paradisæbletræet.Sidstnævnte har stadig nogle små,runkne,røde æbler.Grenene blev pyntet med glaskugler,metaludklip og små jordbær af stof.
Nu har jeg nogle fridage og regner med at finde resten af julepynten frem så vi på den front er klar til jul med søn,svigerdatter og barnebarn.




søndag, december 04, 2016

Decembers gøremål.

Som tiden flyver afsted!-Idag er det d.4/12,-20 dage til jul.
Julepyntningen skrider langsomt frem.Foreløbig er det mest opsætning af udendørs belysning jeg har foretaget.Det gør underværker med de små strålende pærer,som lyser i mørket.
I udestuen er der en advendstkrans beviklet med en lyskæde og hullet i midten er fyldt op med frisk frugt.Hele herligheden står på et lagkagefad på fod.
Det har været et strålende vejr idag med sol fra morgen til aften og let vind.
Jeg var en tur i haven og tog nogle fotos undervejs.Der var få blomster i den hvide rose 'Winchester Cathedral'.Den limegrønne alunrod lyser op blandt de mørke farver og den gule Miliegræs ligeså.De hvide snebær og Skimmia står i samme bed.Ellers er det de rødlige farver der dominerer bl.a. den rødgrenede Kornel,den røde Alunrod og de røde Bladbeder.De to bøgetræer i kuglefacon,som står ved drivhuset pynter med deres brune løv.