Indlæg

Viser indlæg fra december, 2017

Rigtig godt nytår med tak for input i 2017!

Billede
Julen er vel overstået og det kan allerede mærkes at lyset langsomt,men sikkert vender tilbage.
Det begynder “ at krible i de grønne fingre “.Indtil videre har det udmøntet sig i at den første ordre på frø er afgivet og de indbydende,farvestrålende frøposer er i hus.
Trods det generelt våde vejr i 2017 var der mange projekter som lykkedes rigtig godt.Det var bl.a. anlæggelsen af et surbundsbed i marts/april,hvor det næsten var umuligt at vande jorden op,og det gav mig spekulationer om,at skulle slæbe kander med vand sommeren igennem! Det blev ikke nødvendigt!
Vores drivhus havde vi stor glæde og fornøjelse af! Vores tomater trivedes og sammensætningen af sorter gjorde at sæsonen med dejlige tomater strakte sig langt ind i oktober.
Slangeagurkerne gav også et fint udbytte på trods af,at jeg nok stadig ikke havde fattet “ knibningens kunst”.
I modsætning til 2016 var der heller ikke angreb af skadedyr,måske fordi jeg var bedre til at vande og ikke mindst lufte ud.
Noget af det spændende…

Vinterhygge,- både inde og ude.

Billede
Vores vinterhave,- den “ under tag “, har jeg indrettet med focus på vinterhygge i tæt kontakt med haven.
De stole jeg har derude har jeg ændret ved at tage de blomstrede hynder af og i stedet lagt lune lammeskind i dem.
Jeg har sat nogle “træer” med elektriske lys i lerpotter,som jeg tænder når mørket falder på og slukker inden sengetid.Selvom jeg ikke opholder mig derude kan jeg se lyset inde fra huset.
Der er også lanterner derude,men stearinlys tænder jeg kun hvis jeg er i rummet.
I rummet er der i disse dage ca 10 grader,så det er nødvendigt med en varm trøje og måske et tæppe over benene hvis jeg sætter mig i en af de lammeskindsbelagte stole.Den lave rumtemperatur gør det velegnet til opbevaring af frugter og grønt,som samtidig er meget dekorative.
Ude i haven og på vores flisebelagte områder har jeg sat/hængt lyskæder,”træer” med lys og en “granguirlande” også med lys.Da vi bor på landet er der meget mørkt trods gadebelysningen.
Idag indrettede jeg et hjørne ved hoveddøren med…

Armchairgardening,- en sikker vinterbeskæftigelse.

Billede
Når haven er lukket p.g.a. kulde og nedbør er det en nydelse at fordybe sig i havelitteratur.
Mange ideer kommer til en når man læser i havebøger og haveblade/havemagasiner.
Dygtige,havekyndige mennesker,skriver inspirerende bøger,som også er forsynet med pragtfulde fotos.
Haveselskabets blad Haven og bladet Alt om Haven er at finde måned efter måned i min postkasse og jeg nyder dem hvergang.De bliver læst mange gange også flere år efter udgivelsen.
Men i øjeblikket er det engelske havemagasiner jeg læser.Jeg blev fristet til at abonnere på den digitale udgave af ikke mindre end tre blade.
Det betyder at jeg kan medbringe mange magasiner blot jeg har min Ipad med mig.Endvidere er det muligt at være magelig og ex. ligge på sofaen og læse uden at have sofabordet fyldt med blade.
De engelske havemagasiner er uovertrufne i smukke fotos og dejlige havereportager.Det er en udfordring at læse alt hvad der skrives,men med øvelsen bliver det bedre.
De tre havemagasiner er følgende:


Julegaver,- til mig selv!

Billede
For et par dage siden hentede jeg en pakke,men først idag har jeg åbnet den.Det var ikke nogen overraskelse hvad den indeholdt,da jeg selv har bestilt det.
I pakken var der en lille 1 liters vandkande fra Haws i mørkegrøn plast og med en messingfarvet tud.
Den er rigtig fint lavet og ser næsten ud som en metalvandkande.
Jeg har prøvet den af,- perfekt!
Endvidere var der den længe ventede løgsætter der ikke var på lager,da jeg skulle lægge løg i efteråret.
Et fint stykke værktøj fra Burgon&Ball med et langt skaft.
Jeg havde svært ved at finde en løgsætter i DK men hos Hokus Krokus kunne jeg blive kontaktet,når den igen kom på lager.
At lægge løg er ikke en af mine favoritopgaver i haven,men med det nye værktøj tror jeg det bliver lettere.Desuden forestiller jeg mig,at den kan anvendes til at lave plantehuller med,når mine hjemmelavede småplanter skal i jorden.




Vinterens første sne!

Billede
I løbet af natten er der i dele af Nordjylland faldet sne.Det er ikke de store mængder,men et dekorativt lag på havens planter.
Inden jeg gik i seng efter at have haft nattevagt tog jeg tre fotos hvor solen sammen med sneen tegner billedet af en smuk vinterdag.
Da jeg stod op var solen væk,men nu strålede de mange pærer i vinterbelysningen.Jeg glæder mig over især de stedsegrønne planters store betydning for vinterhavens struktur og drømmer om at udvide sortimentet.