Afsnit og opgaver i haven.

lørdag, juni 30, 2018

Første ferieuge,-masser af tid til haven.

Havevejr fra morgen til langt ud på aftenen.At gå ud i haven fra morgenstunden er næsten ubeskriveligt.Det særlige lys,den rene luft og fuglenes kvidren er starten på endnu en feriedag hvor det er “lysten der driver værket”.
Der er dog opgaven med at vande planter i krukker,i drivhuset og nyplantninger som er tilbagevendende,sommetider to gange dagligt.Med sol fra morgen til aften,ofte ledsaget af blæsevejr,bliver jorden tør.
Jeg har plantet nogle af de planter jeg “har på lager”.De plantes i bedene omkring vores gårdhave,hvor det er nemt,at vande.
Jeg har valgt at plante flere af mine “hjemmelavede” planter i større potter og vente med udplantning til september.De står samlet på undervandingsbakker,så det er nemt,at overskue vandingen.
Her er nogle græsser,Helenium,staudevalmue og Salvia.
I nogle af bedene er der planter,som ser medtaget ud og formentlig ikke overlever tørken.Det medfører omlægning af disse bede.
Her er endnu et eksempel på en plante der er “kommet af sig selv”,-en smuk hvid stokrose med grønt “øje”!





fredag, juni 22, 2018

Sommervejr på vej og tre ugers sommerferie!

Efter den lange periode med sol og høje temperaturer har vi fået nogle tiltrængte regnbyger.Der har efterfølgende og det gælder stadig,været faldende temperaturer og voldsomt blæsevejr.Vejret har været efterårsagtigt.
Men nu forventes sommer igen og det kan ikke komme mere belejligt.Tre ugers ferie,hvor der indtil videre kun er planer for den ene,venter.Lange dage og lyse,lune aftener!Igår havde vi den længste dag  og nu er det midsommer.
Jeg vil nyde at have tiden til havearbejdet,som indebærer udplantning af stauder,opbinding af planter og ukrudtsbekæmpelse.De tidligst blomstrende stauder skal klippes ned for igen at komme med et mindre blomsterflor.De stedsegrønne,taks og buksbom,skal klippes så jeg håber på en dag med overskyet,men tørt vejr.To do-listen er lang,men det er lysten der driver værket!
Vores moreltræ er bugnende fyldt med bær,som er begyndt at blive røde.De kan spises over en lang periode,så tørvejr er meget kærkomment,for at undgå at de revner!
Vores blåbærbuske bærer mange bær,men jeg er spændt på om de opnår en pæn størrelse efter den lange tørke.
Jeg skal fem dage til Klampenborg og har stor lyst til at besøge nogle af de mange smukke slotsparker,som er åbne for publikum.Desuden har jeg Haveselskabet have,Landbohøjskolens have og Frederiksberg have på listen over udflugtsmål.






tirsdag, juni 19, 2018

Frodighed i køkkenhaven.

Drivhuset er omgivet af køkkenhaven,hvor der primært dyrkes grønsager.
Rabarber er den første grøntsag haven byder på,-og ja det er en grøntsag.Vi har tre planter,som med årene bliver mere og mere frodige.Den ældste plante har store,grønne og grove stængler og er efterhånden mest en prydplante.
Vin-og jordbærrabarberen er gode til grød,syltetøj/marmelade og tærter og kager.Sammen med jordbær fåes noget velsmagende syltetøj.
Jordbær har vi også.Vidste du,at jordbær er en nød?Det var jeg ikke klar over,men det er en dejlig nød med budskab om,at det er sommer.Da jeg var barn fik vi de første jordbær den 22/6 på min bedstefars fødselsdag.I år er sæsonen næsten slut nu!
Vi har jordbær i højbed,i altankasser,som bunddække,på række og voksende lodret i “Minigarden”
Da der som bekendt har været tørt har udbyttet ikke været højt!
Vi nyder meget,at kunne hente nye kartofler i haven.P.g.a. det kolde forår blev kartoflerne sat sent på trods af,at jeg tidligt havde sat dem til forspiring.Derfor prøvede jeg at sætte nogle i dertil indrettede spande.Det var den tidlige sort Solist og dem har vi spist.Solist er også sat i bedet og de er netop begyndt at blomstre.
På et rabarberblad sidder en frø.Jeg er bange for,at det er dens sidste hvilested,da jeg så den samme sted for et døgn siden.Vi har både frøer og tudser i haven,måske fordi den store fiskesø ligger i “baghaven”.Vi bruger ikke gift i haven,ej heller sneglegift,så det er ikke det der bliver frøens død!🐸










lørdag, juni 16, 2018

Drivhusdrømmen som blev opfyldt!

For nogle år siden blev vores planer om at få bygget et drivhus udført.Det er et gedigent hus primært bygget af “vores”tømrer.
Det har vist sig,at drivhuset bliver brugt året rundt.Om vinteren opbevarer vi frostfølsomme planter og georgineknolde der og i foråret kommer de frøsåede småplanter først på dagophold siden på døgnophold før udplantning.Desuden er det permanent levested for to ferskentræer i potter.
Men nu er det højsæson for dyrkning i drivhuset.I år er der tyve tomatplanter og tre agurkeplanter.Jeg har sået tomatplanterne selv og bestræbt mig på at få planter,som bærer frugt på forskellige tidspunkter.
Planterne blev plantet den 18/5 og med det fantastiske sommervejr er de bogstaveligt talt “skudt i vejret”.Der har været dage hvor temperaturen i drivhuset har været 30 grader på trods af,at begge døre og de to vinduer har været åbne,samt at den solstyrede ventilator i taget har været i gang.
Alle planter blomstrer og de fleste har små grønne tomater.Tomaterne skal knibes og trods omhyggelighed,kan jeg nemt overse et skud i virvaret.Agurkeplanternes beskæring er stadig en “besværlig procedure”,men Karna Maj’s anvisning er den der har været nemmest at forstå.
Ferskentræerne havde mange blomster og blev velbesøgt af hummelbier,hvilket har resulteret i mange frugter.Det er spændende at følge med i de dunede stenfrugters udvikling og drømme om,at sætte tænderne i saftige ferskner!😀







onsdag, juni 13, 2018

Nu er det sommer i DK,-har jeg tid til at nyde det?

De sidste uger har vi haft det mest fantastiske sommervejr! Dejlige dage med sol fra morgen til aften.Fantastiske lune og lyse aftener.
Med temperaturer over 25 grader og ingen nedbør er vi som haveejere spændte på hvordan havens planter klarer sig.Planterne udvikler sig hurtigt og blomstringstiden er relativ kort.
Det har været nødvendigt at vande,men nyplantede,krukkevækster og køkkenhaven har været prioriteret.Jeg har undladt,at plante mine mange pottede planter ud,da det er nemmere at vande dem når de står samlet.Men deres udvikling går også i stå og bedene trænger til fornyelse.
Nå jeg vander i bedene kan jeg samtidig betragte planterne,vurdere bedets sammensætning og få nye ideer til plantesammensætninger.
En weekend med åben have gav mulighed for,at færdiggøre projekter i haven og tage imod de gæster,som havde valgt at lægge vejen forbi vores have.Det er altid hyggeligt,at dele erfaringer og blive inspireret af andre haveglade mennesker.








Et ganske særligt år!-2020