Afsnit og opgaver i haven.

torsdag, september 20, 2018

Nu venter vi på Knud!

Knud er den storm som er varslet.Efter vejrudsigten indfinder den sig fredag med vindstød af orkanstyrke: 24 m/sek.
Jeg har været i haven for “at sikre” de genstande,som typisk blæser rundt i den slags vejr.Det er bestemt ikke lige den vejrtype jeg har brug for nu.Der er så mange “opgaver” i haven,som jeg har regnet med at “løse” i min friweekend.
I forgårds fik jeg gravet de roser og prydbuske op i bedet langs indkørslen og vejen.Det var hårdt arbejde,men forventningen om et bedre bed gav energi til “jobbet”.
I bedet skal der plantes pink ‘Fairy-roser’ og formentlig nogle slanke,stedsegrønne træer evt. Thuja Smaragd.Roserne kommer formentlig i oktober,men der skal mere muld i bedet inden plantning.Muldjorden får vi leveret fra den lokale grusgrav og læsset af i bedet.Jeg skal dog bruge noget af jorden i et par andre bede bl.a. under nogle opstammede Thuja.
I det bed skal plantes de tre hortensia,som jeg gravede op og plantede i potter under tørken.De har rettet sig og trives med den lette skygge der.
Håber der kommer dage hvor det bliver muligt at fortsætte med arbejdet!





mandag, september 17, 2018

Efterårsdag med sol og sommertemperaturer!

På denne årstid er man nødt til at følge med i vejrudsigten og holde øje med vejrets reelle udvikling hvis der er aktuelle opgaver i haven,der skal udføres.
Jeg har mange aktuelle opgaver at løse!
I dag indbød vejret til udendørs aktivitet og jeg har to fridage.Derfor var jeg i haven kl 10 og startede med at fjerne ukrudt i flere bede.På denne årstid anbefales det,at hakke i bedene tidligt på dagen og sidst på dagen fjerne det visnende ukrudt.Så langt så godt!
Nu er bedene klar til at få et lag jordforbedring,-3ooo l står i forhaven,før der skal plantes!
Under havearbejdet opstår nye ideer til beplantning m.m.Man oplever årstidernes skiften på tæt hold.
Det giver naturlig træthed og et sind i ligevægt!
Her hvor vi bor oplever vi i efteråret træk af store fugleflokke ganske tæt på.Idag trak en stor flok traner lavt over huset og slog sig ned på en mark tæt herved.Jeg forsøgte at fotografere tranerne,men inden jeg fik telefonen op af lommen var de for langt ude.Tranerne har de seneste år valgt at tilbringe vintermånederne i DK fremfor at søge længere sydpå p.g.a. de mildere vintre her.
I morgen venter endnu en arbejdsdag i haven,-jeg glæder mig!









onsdag, september 12, 2018

Georginer i hegnet!

Georginerne i hegnet omkring vores terrasse står meget frodigt.I år har jeg plantet to forskellige i lilla nuancer.Den ene er ’Lilac Bull’ en Dekorativ dahlia og den anden er ‘Ambition’ en Kaktus dahlia.
Planterne har haft gavn af regnen og dækker nu en stor del af hegnet.Sammen med regnen er der kommet snegle,men det bliver nok ikke i stort antal,da vi nu har efterår.
Bagved georginerne står et af de fire paradisæbletræer,Malus Maypole,som er et søjletræ med forholdsvis store æbler på.De mørkerøde æbler passer fint til georginernes farver.
I bedet vokser også en staude,Silkeplante.Den har jeg sået fra frø og den har blomstret i flere måneder.Nu står den med meget dekorative frøstande og jeg spekulerer på om disse har givet planten dens navn.
Der har ikke været vejr til havearbejde de sidste dage,så det er godt at man fra husets vinduer kan betragte frodigheden i bedene der omgiver den flisebelagt terrasse.Men nu kan jeg godt bruge nogle dages tørvejr.











lørdag, september 08, 2018

Så langt så godt!

Torsdag skulle udnyttes optimalt,da vejret ville slå om og blive mere regnfyldt.
De sidste dage havde jeg fået klippet buksbom og nu fik jeg ryddet mere af klip op.
Nu var bedet klar,så jeg kunne plante rækken af klokkebusken Weigela Florida ‘Wings of fire’,som skulle danne en hæk mod stien belagt med brosten.
Jeg glæder mig til at se hækken i de strålende efterårsfarver.
Langs med vores indkørsel har der i mange år,på det svagt skrånende bed,groet kranstop Stephanandra incisa ‘Crispa’.Planterne har aldrig udviklet sig som forventet og nu efter tørken besluttede vi at fjerne dem.Som sagt så gjort torsdag eftermiddag.Jeg ville blot prøve at grave en op for at se hvor besværligt det var,men i løbet af 3/4 time var alle 10-12 stk gravet op.Nu skal de blot på lossepladsen.Jeg har bestilt 30 Pink Fairy-roser,som skal plantes i dette bed.
Pink Fairy har jeg plantet i et andet bed og især i år har disse været superflotte.De står endnu med mange knopper.






onsdag, september 05, 2018

Septembers himmel er så blå!

De første dage i den første efterårsmåned har levet op til ordene,som indleder en dejlig dansk sang.
Vejret har indbudt til havearbejde,da der har været perioder med sol afløst af lettere skydække og helt vindstille.
Jeg har gang i flere haveprojekter.For det første nyanlæg af staudebede med græsser,som det nye.
Stauderne er købt og nogle er plantet,men andre bede skal først “tømmes” for planter før nye kan plantes.
I går fik jeg leveret 9 ens prydbuske.Det er en klokkebusk: Weigela Florida ‘wings og fire’.Den faldt jeg for pga de glødende efterårsfarver.De fleste af buskene skal plantes langs den brostensbelagte sti.De sidste 3 skal plantes tættere på huset så de glødende farver kan observeres fra huset.
Idag kom de 3000 l jordforbedring,som jeg bl.a. skal bruge i et nyt staudebed hvor jorden ikke tidligere er blevet forbedret.
De sidste dage har jeg klippet buksbom og taks.Det har været svært,at finde det rette tidspunkt i år,da solen som bekendt har været fremme dagligt i måneder.Jeg har for første gang klippet den lille hæk af thuja,som jeg har sået fra frø og det giver et helt andet indtryk.






mandag, september 03, 2018

Tomater i overflod!

Idag har jeg plukket 5,940 kg tomater i vores drivhus,men det er også nogle dage siden jeg plukkede sidst!
Det har været et godt tomatår og der er endnu ikke nogen angreb af skadedyr i planterne.Begge døre i drivhuset står åbne døgnet rundt for at forebygge fugt og dermed risiko for sygdom i planterne.
Planterne har “fået lov til”at indtage pladsen op i højden,så nu må jeg tage trappestigen i brug når der skal plukkes tomater.
Størstedelen af de nyplukkede tomater er cherrytomater,som er søde og gode.De fleste bliver spist “som slik”.Andre bliver spist som tomatsalat eller vendt på panden sammen med løg.Men det kan være jeg skal prøve at ovntørre nogle,så der er lidt til vinter.






Et ganske særligt år!-2020