Det har været rigtig flot vejr lige fra morgenstunden.Fornemmelse af forår er nærliggende,da fuglene synger lystigt.Mange af havens stauder er langt fremme og det kan ikke vare mange dage før spireahækken springer ud.Flere af roserne står med knopper på bristepunktet og idag slog min mand græsplænen,dog ikke så kort som senere på sæsonen.
Jeg har opholdt mig det meste af dagen i vinterhaven beskæftiget med oprydning,så hylderne er klar til at huse de nye små planter.Der er klokkeranker,thuja,lupiner,chili og en enkelt olieplante på hylderne nu.
De farvestrålende krokus lyser op i bedene og især i solen ser man de smukke og forskellige farver når de folder sig ud.
Min haveinteresse blev for alvor vakt,da vi i 2002 flyttede i et gammelt,hvidkalket hus i en landsby nær Fjerritslev. Haven ændres løbende idet bede anlægges og græsplænen dermed reduceres. Jeg synes cottagestilen passer til det gamle hus og kan lide det uformelle,frodige og romantiske udtryk. Inspiration til ændringer i haven får jeg via haveblogs,mine mange havebøger,havebladene "Haven" og "Alt om haven" samt besøg i andre haver.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
-
Idag har der været et skønt vejr med sol stort set hele dagen.Lysten til at komme ud og “få jord under neglene”stiger! Jeg var ude et par t...
-
Endnu er der gøremål i haven,men det er i høj grad vejret som har indflydelse på om det bliver lavet inden vinteren lukker haven.Der er komm...














