Afsnit og opgaver i haven.

mandag, december 14, 2020

Et ganske særligt år!-2020


 På mange måder har 2020 været et særligt år.Jeg gik på efterløn lige før årsskiftet 2019/2020 og jeg har nydt det i fulde drag.Jeg så frem til i højere grad, at være “klar”som barnepige hvis børnebørnene havde brug for det.

Desuden ville jeg også lave projekter i hus og have, som jeg havde set frem til at få tid til.

Vi havde også talt om, at”vi skulle have oplevelser ud af huset” og her tænkte jeg især på besøg i parker og anlæg,-åben havearrangementer hos private og ophold på bed and breakfast i DK.

I marts ændrede de fleste menneskers hverdag sig, da Coronapandemien brød ud.Det var en situation som de færreste havde prøvet tidligere og det medførte drastiske ændringer i dagligdagen.

Her i huset har ændringerne ikke været voldsomme bl.a. fordi jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet.Da vi kun er to i husstanden kunne indkøb begrænses meget.I forvejen nyder jeg at være her og det er især havearbejdet der interesserer mig.

Nu nærmer julen sig og så sent som i weekenden fik jeg lavet dørdekorationer.Udenfor har jeg sat lyskæder i forskellige planter og i tagrenden på vinterhaven.Det hygger meget i den mørke vinter.


   
Når vi nu ikke forlod hjemmet fik vi lejlighed til at lave nogle af de presserende opgaver på huset.Bl.a. fik vi malet de døre og vinduer, som trængte mest.
Haven er under konstant udvikling og de seneste år har vi forsøgt at gøre haven mindre arbejdskrævende.
Jeg har tidligere haft mange forskellige planter i bedene og det virkede rodet samtidig med at planterne havde forskellige pasningsbehov.Nu prøver jeg at have større partier med samme plante.Haven er opdelt i mange mindre bede med stier af græs imellem og de fleste med lave hække omkring.Det er nemmere at overskue klargøringen af de mindre bede og have energi til at fuldføre arbejdet.

Efterhånden har vi plantet mange stedsegrønne planter bl.a. buksbom både som lave hække og enkeltstående buske.Håber jeg kan reducere opgaverne i haven så jeg får frigjort tid til at klippe buksbombuskene så de står skarpere.Her om vinteren ser man dem tydeligere ikke mindst i Frost-og snevejr.
Haven er opdelt i 12 bede, som rummer både træer,buske,stauder,roser,løgplanter og græsser.Planen er at forenkle beplantningen og jeg vil satse på flere græsser fremfor på stauder.Desuden vil jeg have flere prydbuske og det skal i vidt omfang være buske med blomster,senere bær og smukke efterårsfarver.Buskene kan også tiltrække insekter,bier og bærrene kan tjene som føde for fuglene.
Sorbus Dodong japansk røn, som havde fine efterårsfarver.Dog håber jeg, at den med tiden får endnu stærkere farver,-gerne orange/rødlige!
 


De stærke rød/orange farver på blåbærbuskene holdt længe i år.Der er fire buske som står i højbede med surbundsjord. I samme område er der et bed med Rhododendron og lyng.Det er et af de nemmeste bede i haven og smukt stedsegrønne.





Georginer har stor dekorationsværdi og kan give flotte buketter.Jeg foretrækker dog at lade dem blive i bedet.Det kræver dog en del arbejde at have georginer.Knoldene skal jo graves op og opbevares frostfrit.Til foråret er jeg vant til at potte knoldene og når vejret tillader det skal de grønne georginer plantes ud i bedene.Det bliver anderledes fremover.Jeg har klippet georginerne ned og lader knoldene blive i jorden.Spirer de ikke næste forår er knoldene rådnet og så må jeg købe nogle nye hvis jeg vælger georginer igen.Jeg har haft flere georginer som har overvintret i jorden og som blomstrede samtidigt med de pottede og det er meget nemmere.
Der er meget jeg kan gøre for at mindske arbejdsbyrden ved havearbejde.Jeg er meget glad for haven og også for havearbejdet,men jeg har haft rygproblemer og det er tvingende nødvendigt med ændrede rutiner.

4 kommentarer:

Lisbeths Haveblog sagde ...

Det har unægteligt været et mærkeligt år, og jeg synes, det er ekstra dejligt i år med lys i mørket. Sådan rent bogstaveligt.
Det er hyggeligt at høre om dine gøremål og haveplaner. Vi kender kun alt for godt, at det er nødvendigt at justere haven til alder og helbred. Og helst før det er for sent.
Forhåbentlig bliver 2021 et godt haveår og et lidt mere normalt år - over det hele.
Mange hilsener Lisbeth

Lene sagde ...

Det har godt nok været et specielt år, men for os der bor på landet og har have mærker vi det nok ikke så meget som andre steder.
Du har rigtig mange gode planer for haven og det er vigtigt, at være forberedt på at vi ikke bliver ved med at have de samme kræfter.
Dejlig med lys i haven, jeg har desværre ikke nået at få sat noget op endnu, men håber på at få det gjort her i weekenden.
Med venlig hilsen
Lene Bedstemorshave

Unknown sagde ...

tks for sharing artikel

ITTELKOM JAKARTA

Fianda Briliyandi sagde ...

Good article, thanks for sharing, please visit

our website

Et ganske særligt år!-2020