Afsnit og opgaver i haven.

søndag, juni 21, 2015

Færdigt arbejde,-drivhuset er klar til sæsonen.

I fredags blev de sidste småting gjort og drivhuset er færdigt.Det vil sige at vi mangler vand og elektricitet,men det kan vente til efteråret.
Huset har været fyldt med bl.a. tomatplanter i flere uger og de trives særdeles godt.Jeg tror jeg får stor glæde af drivhuset fremover.
Haven står i fuld flor på trods af det kølige sommervejr,dog er der kun få roser i blomst.Jeg har netop idag plantet mine klokkeranker ud og skal have georginerne plantet ud i morgen.














onsdag, maj 13, 2015

Frugttræer i blomst!

Frugttræer i blomst er noget jeg er absolut fascineret af hvert eneste år.Der findes ikke ret mange andre vækster med så smuk en blomstring.Hvis vi blot havde en større have ville jeg plante flere af de blomstrende træer.Paradisæbletræer er også fantastisk smukke og der fåes mange forskellige.Vi har et mørkbladet med røde blomster,som senere udvikler sig til bittesmå,mørkviolette frugter( egner sig kun til fuglene)Paradisæbletræet er endnu ikke i blomst.




tirsdag, maj 12, 2015

Lange dage i haven.

De sidste mange dage har stået på havearbejde.Jeg er snart gennem bedene m.h.t. at luge.I går og i forgårs fik jeg "gravet" stauder frem i " skvalderkålbedet".
Ja,-der var to bede,som var invaderet af den grønne,frodige plante med de smukke skærmblomster.Men da der står "bevaringsværdige" planter i bedene måtte skvalderkålen lade livet.
Men jeg er ikke så naiv at tro,-at jeg "har vundet kampen"!!
Undervejs i bedene flytter jeg på enkelte planter og hilser derfor en regnvejrsdag,som idag,-velkommen.
Inden jeg gik i seng idag efter nattevagt,var jeg på sneglejagt.Det fugtige vejr havde lokket dræbersneglene frem,men for dem jeg så,blev det deres endeligt.
Jeg glæder mig også til at modtage "Romantiske haver",men da den først er udgivet idag er det nok ikke realistisk,at have den før tidligst imorgen.










onsdag, april 29, 2015

Travlhed i haven!

Som prøvet før "halter" jeg bagefter med havearbejdet.Det er både beskæring af roser,gødning af roser m.m. og generel forårsklargøring af bedene med hvad deraf følger.
Nå..,det kan ikke hjælpe at stresse,- det er terapi at være i haven og følge planternes udvikling,duftene og det friske vejr.
Har i eftermiddag plantet jordbær i et højbed og gødet den del af haven,som jeg manglede.Håber at der snart kommer regn,-det er begrænset hvad vi har fået.
Jeg har taget fotos af de farvestrålende tulipaner,-mange flere er på vej.



















mandag, marts 16, 2015

Nu er det forår,-på kalenderen.

Vi har haft en dejlig mild vinter og håber nu på et solrigt,mildt forår.Der har været enkelte dage hvor jeg har været i haven,men blæsten har gjort,at det ikke er en fornøjelse.
Jeg har dog konstateret at mange planter er rigtig langt fremme,-ikke mindst hortensia.
I vinterhaven er jeg begyndt at så og de første små planter har forladt " rugekassen".Jeg sår hele tiden noget nyt så der er næsten fyldt op.I drivhustunnelen(rugekassen) er termostaten stillet på 20 grader og plantebelysningen tændes fra kl.17-22.
Jeg har sat kartofler til forspiring og skal have pottet mine nyindkøbte georginknolde.
En af de nærmeste dage forventer jeg at de 4000 L rosenjord jeg har bestilt kommer.Det skal fordeles i bedene hvor der er roser,men en stor del skal bruges i etablering at et nyt rosenbed.Bedet er anlagt i trapper på en vold og skal beplantes med rosen Louise Bugnet,en rugosarose,der stammer fra USA.Dens røde knopper udvikler sig til hvide blomster og desuden får den spiselige hyben.
Jeg håber at jord og roser kommer samtidigt,da det er barrodede planter,som skal plantes ret hurtigt.
Et par fotos fra haven taget for nogle dage siden.Min meget fotograferede Kamelia har stået ude hele vinteren,den sætter nye knopper og blomstrer forsat.








Et ganske særligt år!-2020