Igen viser jeg billeder af min hvide engelske rose: Winchester Cathedral.Billedet er taget idag og jeg synes det er imponerende at flere roser stadig blomstrer og har smukke blade.
De engelske roser er forædlet af David Austin,som i sit arbejde forenede de gode egenskaber fra gammeldags roser med de moderne rosers.Dette medførte at mange af dem blomstrer fra juni til frost.
Næsten alle dufter vidunderligt og blomsterformen er ofte romantisk med store,runde blomsterhoveder.Det er egenskaber fra de gammeldags roser og gamle blomstermalerier viser ofte roser,som ovenfor beskrevet.
Winchester Cathedral betegnes som den bedste hvide engelske rose.Den kan tåle regn i store mængder uden at de hvide blomster misfarves.Løvet er grågrønt og vildroseagtigt mat.Den dufter dejligt krydret.
Den er meget hårdfør og bliver fra 90-120 cm høj.Det anbefales at plante 3 stk sammen med ca. 45 cm mellem hver.
Mine 3 roser har stået i en krukke det første år og står derfor tættere sammen idet hele potteklumpen blev placeret i det nye hul.
Min haveinteresse blev for alvor vakt,da vi i 2002 flyttede i et gammelt,hvidkalket hus i en landsby nær Fjerritslev. Haven ændres løbende idet bede anlægges og græsplænen dermed reduceres. Jeg synes cottagestilen passer til det gamle hus og kan lide det uformelle,frodige og romantiske udtryk. Inspiration til ændringer i haven får jeg via haveblogs,mine mange havebøger,havebladene "Haven" og "Alt om haven" samt besøg i andre haver.
fredag, november 16, 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
I disse dage høster vi frugten af forårets anstrengelser.Tomaterne modner,rødbederne er store nok,stangbønnerne fylder de to stativer og squ...
-
Jeg har haft ferie i denne uge og var tre dage i København på et hyggeligt besøg hos søn,svigerdatter og 14 mdr. gamle Clara. Fredag havde ...
-
Fint vejr fra morgenstunden.Før jeg skal til det årlige plantemarked i Fjerritslev skal jeg have en stor del af mine hjemmelavede planter bå...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar