Afsnit og opgaver i haven.

søndag, april 14, 2013

Endelig havevejr.

Jeg har i lighed med mange andre været på havearbejde lørdag og søndag.
Det har været godt endelig at kunne lave noget i haven og her er det bestemt tiltrængt.Mange opgaver i haven skulle under normale vejrforhold være udført for flere uger siden.
Jeg gødede roserne for første gang i år efter at have taget grandækningen af.Det passer helt perfekt at det nu er blevet regnvejr.
Jeg fik plantet nogle nyligt indkøbte stedmoder i potter,men venter med at sætte dem udenfor.
Efterhånden er meget af det jeg har sået indendøre spiret,men der er stadig mange frø at så.
I år har jeg planer om at gøre mere ud af køkkenhaven.Derfor har jeg en del grønsagsfrø,som skal sås på friland.
Vi vil etablere køkkenhave et nyt sted og skal derfor have flyttet højbedene.Inden de flyttes skal vi have lagt nogle fliser.
Jeg blev inspireret af Claus Dalbys blogindlæg hvor han omtalte en bog skrevet af Birgit Helbo.Den omhandler potagerhaven,som er den blomstrende køkkenhave.Den udkommer snart og er endnu en havebog,som jeg ikke kan undvære.
De sidste dage har jeg læst "tante Grøns have".Det er en velskrevet,humoristisk og lærerig bog ledsaget af meget smukke billeder.Det glæder mig at haven åbnes for publikum og jeg vil helt sikkert tage turen til Mors.









4 kommentarer:

Jette sagde ...

Hej Lise.En køkkenhave synes jeg ikke man kan undvære.Vi har 5 højbede og en bærhave.Dejligt at være næsten selvforsyende.Du kan se mine højbede i mit nye indlæg.
Men kan da også se at du har god gang i alle dine frølinger.God aften til dig Jette

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Hvor bliver det spændende med den nye køkkenhave. Det ser ud til at være nogle rigtig gode staudestativer du har. Skønne stedmødre du har plantet i krukker.
K.H. Anette fra Fru Pedersens have

Ulla J. sagde ...

Det ene haveprojekt har det med at føre det andet med sig. Det ser ud som om I er kommet ganske langt med at lægge fliser m.m.

Lene sagde ...

Så er der gang i den:-)
Jeg har også købt Tante Grøns bog, jeg har ikke læst den endnu, men regner helt sikkert med at køre derop i august.
Det bliver spændende at se alt det du laver til sommer:-)
Med venlig hilsen
Lene Jensen

Et ganske særligt år!-2020