Afsnit og opgaver i haven.

lørdag, september 27, 2014

Snart er det oktober!

Tiden flyver afsted.September har budt på dejligt havevejr og det har jeg benyttet mig af.
Jeg har tilbragt mange timer i haven og udført flere af de opgaver jeg havde sat mig for.Ofte opstår der behov for at ændre rækkefølgen.Her om efteråret er jeg dog rimelig målbevidst bl.a. fordi vejret kan ændre sig og umuliggøre havearbejde.For et par dage siden fik jeg plantet de små buksbom som hæk og er glad for resultatet.
Jeg nyder havearbejdet i fulde drag og glæder mig over "at der bliver ryddet op".Samtidig laver jeg ændringer i bedene og "forestiller" mig hvordan,det vil tage sig ud i den kommende havesæson.
Om en uge modtager jeg de ca. 500 blomsterløg jeg har bestilt i England.Det er fortrinsvis tulipan og prydløg jeg har bestilt.
Årstiden indbyder dog også til hygge indendørs og hvad er vel bedre end havelitteratur!Jeg har lige modtaget "Havekunst og Tanketidsler" skrevet af Peter Wibroe.De få kapitler jeg har læst giver mig indtryk af en person som har skabt et paradis hvor han bor sammen med to generationer,som man ex. gør i sydeuropæiske lande.Det smukke hus er omgivet af en have/park som passer perfekt til arkitekturen.Man får viden om arkitektur og havekunst og får indtryk af en haveejer,som elsker det sted og som selvstændigt passer haven med hvad det indebærer af f.ex. formklipning af træer og buske.Jeg kan anbefale bogen som er meget humoristisk skrevet og forsynet med de smukkeste fotos fra haven og huset.





1 kommentar:

Bruuns Have sagde ...

Tror også du har været flittig, det ser godt ud :-). Bogen skulle jeg måske overveje, havde bare tænkt om den ikke var lidt tung at læse, men du skriver jo pænt om den :-), forsat god weekend, kh Margit

Et ganske særligt år!-2020