Afsnit og opgaver i haven.

onsdag, februar 08, 2017

Vintertidsfordiv!

Det er bidende koldt med ganske lidt nedbør.Jeg har dristet mig ud i drivhuset for at potte nogle tulipan,- og hyacintløg,som allerede havde grønne spirer.Nu må tiden så vise om der kommer blomster i dem.
Jeg købte nogle fine små drivhuse til forspiring for nogle dage siden og har sået nogle af de frø,som kræver kuldepåvirkning for at spire,bl.a. Cleoma.De er nu placeret i drivhuset.
Som vanligt har jeg foretaget frøindkøb,dog med tanke for at de også skal passes og plejes efter spiring.Jeg venter nok 14 dage før jeg sår chili,klokkeranke og olieplante ,som så skal forspires i min væksttunnel.
Inspireret af et indlæg på bloggen:helt hen i haven,har jeg købt læggekartofler allerede nu.Vi havde stor succes med de tidlige Solist og de senere Sava i 2016,så derfor bliver det de samme sorter i 2017.
Mine 30 poser komposteret kogødning står herude på en palle,men det er nok ikke realistisk at få det spredt i haven før om ca.en måned.
Jeg pusler lidt med tanken om at etablere et surbundsbed på det skrånende bed under de store fyrretræer.Her skal være plads til de 3 blåbærbuske jeg har i potter,samt forskellige rhododendron og hortensia.
I det hele taget har jeg (helt som vanligt)planer om ændringer af flere bede!!
Jeg trodsede kulden og tog nogle fotos af det der fylder drivhuset.De kæmpeverbena,som jeg hev op og pottede,står med små lysegrønne skud.Herligt!













4 kommentarer:

Karsten F sagde ...

Hej Lise

Ja, i dette vejr er det super med lidt frøsåning - drivhusene ser fine ud!

Ha en dejlig aften

marie sagde ...

Det ser fint ud i drivhuset. Solist købte vi også i weekenden.

Esther - Min lille store have sagde ...

Der ser godt ud i dit drivhus.
Her går jeg først i gang med at så i uge 8, hvor jeg har ferie.

Dvs. jeg har jo så vintersået i år. De står ude, i kasser, der nu er næsten dækkede af sne...men det gør jo ikke noget. Når sneen tør får de jo vand :)

dutchgardenstories@gmail.com sagde ...

I feel the same. I have bought some potatoes too. A new variety. I hope they will taste nice. Wish the winter is over soon. Groetjes,
Hetty

Et ganske særligt år!-2020