Afsnit og opgaver i haven.

torsdag, januar 25, 2018

Fridage,frø og planteindkøb!

Dejligt med en hel uge fri!
Vejret har været vekslende,men selvom de sidste to dage ikke har budt på nedbør har det blæst så det har ikke fristet at være ude.Solen har været fremme i lange perioder idag og dagens tiltagende længde kan nu mærkes.
Jeg har brugt meget tid på planlægning af forårets umiddelbare opgaver.Som vanligt ændrer jeg på beplantningen i nogle bede med indkøb af nye planter.
På nettet “er jeg stødt på” en meget interessant side: www.gardenia.net,som reklamerer med,at man kan anlægge den have,man altid har ønsket sig! Dels kan man få ideer til havedesign,dels finde de planter som kan trives hos en samt designe ens egen have!
Indtil videre har jeg set mange eksempler på smukke plantesammensætninger i bedene,som gør disse spændende året rundt.Det betyder for mig,at jeg i større grad må vælge planter,som ikke smider frø,som ikke via udløbere”overtager” bedet og vælge planter som blomstrer,får bær,smukke høstfarver og flot grenstruktur.
En plantegruppe som jeg er meget fascineret af er græsserne.Disse skal dog plantes sammen med andre,mere farvestrålende planter.I bladet Haven nr. 9/2014 har Marianne Folling beskrevet brugen af græsser og designet et bed.Jeg har bestilt nogle stauder til levering til foråret hvor der bl.a. er en græsart.Desuden har jeg købt frø til den lave,tueformede Bjørnegræs og til kinesisk Elefantgræs,som snart skal såes,men som nok ikke kommer til “at spille en hovedrolle” i bedene i år.
Når man taler om græsser i haven dukker navnet Piet Oudolf ,en hollandsk havedesigner,op.Han har mange bud på nogle fantastiske,farvestrålende bede,som byder på oplevelser også i vinterhalvåret.
I bladet Haven nr. 6/2015 kan man bl.a. læse om hans opbygning og planteprincipper i havens bede.
Det virker umiddelbart indviklet,men jeg overvejer at købe en af de mange bøger Piet Oudolf har skrevet i håb om “at blive klogere”!



Fotos lånt på nettet.

1 kommentar:

marie sagde ...

Du forlanger da ikke ret meget af de nye planter:-} jeg glæder mig til at følge projektet.

Et ganske særligt år!-2020