Afsnit og opgaver i haven.

fredag, august 31, 2018

Surbundsbedets planter trives.

De forskellige lyngplanter tilfører nu surbundsbedet farver.Lyngen blev plantet sidste efterår og alle har overlevet tørken i sommer.De forskellige rhododendron trives og efterhånden er de “groet sammen”!En af dem står med få blomster på trods af,at den blomstrede i foråret.
Siveslangen ligger stadig i bedet,som blev vandet nogle gange gennem de tørre måneder.
I bedene omkring står der en selvsået olieplante.Det er et frø fra en olieplante,som groede der sidste år.Den er ikke så voldsom stor,så den “danner par”med en blå sommerfuglebusk “Ellens Blue”,der bliver ca. 1,5 m høj.I samme bed en af de roser,som i år tilsyneladende har nydt vejret.Det er en ‘Comte de Chambord’,som har fået nye blomster gennem flere måneder.
I det bed jeg er igang med at plante stauder og græsser efter inspiration af Jeannette Fruergaard,står der et paradisæbletræ Malus ‘Gorgeous’ underplantet med fjergræs Stipa tenuissima ‘Pony Tails’.Dem har jeg fremstillet fra frø og har læst at de ikke er vinterhårdføre,hvilket måske betyder,at jeg graver dem op og overvintrer i drivhuset.
I weekenden vil jeg fortsætte med at plante det nye staudebed til.De planter,som ikke længere skal være i bedet graver jeg op og flytter andre steder hen.









3 kommentarer:

MC sagde ...

Det ser smukt ud! Vores rododendron der ikke blev vandet i sommer er vist desværre døde...

Esther - Min lille store have sagde ...

Skønne sensommerbilleder.

Vi har også haft siveslanger ude. Købte den første, da jeg kunne se at mine rhododendron begyndte at hænge lidt for meget med bladene. Efter blot en nat med siveslangen stod de strunke igen.
Har set mange eksempler i Facebooks havegrupper på rhodo'er, der har måttet tørste lige til de gav op. Sådan noget gør ondt i mit havehjerte; at man undlæader at give vand, når man kan se at planterne tørster. (Jeg ved godt nogle havde vandingsforbud, men det var vist ikke ret mange steder.)

Lene sagde ...

Det har været nødvendigt, at vande i surbundsbedene i år. Jeg har også en enkelt Rhododendron med blomst, men det er vist meget almindelig.
Jeg kan godt forstå du laver bed efter inspiration fra Jeanettes have, hendes bede er virkelig smukke, men dine er nu heller ikke så ringe :-)
Mvh
Lene Bedstemorshave

Et ganske særligt år!-2020