Idag plukkede jeg de fleste små orange frugter på mit appelsintræ 'Citrus Mitis'.Der var 1,1 kg som jeg lavede efter opskriften på posen med syltesukker.Efter at have lavet min marmelade med dette produkt har jeg ikke oplevet tyndtflydende marmelade,som forlader brødet og fedter fingre m.m.
De små frugter skylles,skæres i stykker og lægges i gryden lagvis med sukkeret.Der tilsættes vand og blandingen bringes i kog under omrøring.Efter 15 min. kogning hældes marmeladen på skoldede glas.Der blev fem glas af varierende størrelser.
Det er tretten måneder siden at jeg sidst lavede orangemarmelade af hjemmeavlede appelsiner.
N.B. Jeg tog tre kerner fra,som jeg vil så.Tidligere har jeg sået kerner og fået et træ ud af det.Det ses stående på bordet i vinterhaven.
Min haveinteresse blev for alvor vakt,da vi i 2002 flyttede i et gammelt,hvidkalket hus i en landsby nær Fjerritslev. Haven ændres løbende idet bede anlægges og græsplænen dermed reduceres. Jeg synes cottagestilen passer til det gamle hus og kan lide det uformelle,frodige og romantiske udtryk. Inspiration til ændringer i haven får jeg via haveblogs,mine mange havebøger,havebladene "Haven" og "Alt om haven" samt besøg i andre haver.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
I disse dage høster vi frugten af forårets anstrengelser.Tomaterne modner,rødbederne er store nok,stangbønnerne fylder de to stativer og squ...
-
Jeg har haft ferie i denne uge og var tre dage i København på et hyggeligt besøg hos søn,svigerdatter og 14 mdr. gamle Clara. Fredag havde ...
-
Fint vejr fra morgenstunden.Før jeg skal til det årlige plantemarked i Fjerritslev skal jeg have en stor del af mine hjemmelavede planter bå...
4 kommentarer:
Det ser fint ud, tak for opskriften.
Det er da ret fantastisk at du kan lave marmelade af egne appelsiner! Jeg er lidt misundelig ;-)
Sikke en fin delikatesse. Hvor er dit appelsintræ stort og flot. Jeg gav vores yngste datter et lille appelsintræ da hun blev student i sommers. Hun havde ønsket sig sådan et, og er glad for den.
K.H. Anette fra Fru Pedersens have
Hej Lise det må jeg nok sige, sikken dejlig marmelade du har lavet, det må være skønt med en vinterhave, der ser også meget frodigt ud hos dig.
Er du ved at have travlt?
I eftermiddag skal jeg besøge en veninde, som har strikket og syet forskellige ting til Hannah.
Mange hilsener Hanne.
Send en kommentar