Jeg skal da lige hilse og sige,at de sidste dages høje temperaturer har givet stor frodighed i haven.
I salathøjbedet er radiserne en stor succes i år og jeg vil så et nyt hold.
I det nye drivhus trives de fyrre tomatplanter og jeg kan se minitomater på vej.
Vi er i færd med at gøre bedene rene for ukrudt,-også det gror som besat.
Det varer kun nogle få dage før de statelige riddersporer i hvid og lysblå springer ud.Det blæser kraftigt i dag,men indtil videre står de oprejst.
Kaprifolien,som gror i et stativ ved det gamle æbletræ,er ualmindelig smuk og frodig.
Roserne er i vores have enten helt fantastiske eller "klar til at blive skåret tilbage"Som tidligere nævnt er Crocus rose meget smuk og sund.Alchymist blomstrer og så fantastisk og se så Pat Austin,som står så smukt i dagens sidste solstråler .
Sommerferiens første uge bliver nok primært brugt i haven,idet der er meget som skal beskæres.
Min haveinteresse blev for alvor vakt,da vi i 2002 flyttede i et gammelt,hvidkalket hus i en landsby nær Fjerritslev. Haven ændres løbende idet bede anlægges og græsplænen dermed reduceres. Jeg synes cottagestilen passer til det gamle hus og kan lide det uformelle,frodige og romantiske udtryk. Inspiration til ændringer i haven får jeg via haveblogs,mine mange havebøger,havebladene "Haven" og "Alt om haven" samt besøg i andre haver.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
I disse dage høster vi frugten af forårets anstrengelser.Tomaterne modner,rødbederne er store nok,stangbønnerne fylder de to stativer og squ...
-
Jeg har haft ferie i denne uge og var tre dage i København på et hyggeligt besøg hos søn,svigerdatter og 14 mdr. gamle Clara. Fredag havde ...
1 kommentar:
Sådan er det at have en have - bedst som man nyder blomstringen, opdager man, at det er på tide at finde saksen frem.
Send en kommentar