Afsnit og opgaver i haven.

søndag, december 02, 2012

Castle eller cottage,-forskellige haveanlæg.

I juli var vi et par dage på familiebesøg på Sjælland.En af dagene var vi på Frederiksborg slot i Hillerød.Jeg havde hørt om barokhaven,som blev åbnet i 1996 efter at være genskabt i løbet af 1990'erne.
Den oprindelige barokhave blev anlagt i 1720.Den var typisk for tiden ved at være symmetrisk opbygget med snorlige hække.Barokhaven forfaldt fra slutningen af 1700-tallet.
I den nuværende barokhave er der på de laveste plateauer dronningens monogram udformet i tætklippede hække omgivet af kegleformede buksbom.
Barokhaven er dog ikke slottets eneste haveanlæg.Der findes en romantisk,engelsk inspireret have,hvor det lille lystslot Badstueslottet befinder sig.Denne have så vi desværre ikke,men barokhaven m.m. er bestemt endnu et besøg værd.
Vi bor i et hus fra slutningen af 1800-tallet i en landsby og haven tilstræber jeg at anlægge som en cottagehave.Ordet er en blanding af engelsk og dansk,men der findes ikke bedre dækkende begreber her.
Cottagehaver var tilknyttet de små huse ,-cottages,hvor de engelske småbønder og landarbejdere boede under beskedne kår.
Oprindelig var cottagehaven en nødvendighed,da man her kunne dyrke egne frugter og grønsager.Der blev dog også plads til lidt blomster.



Den moderne cottagehave bygger på de oprindelige principper med tæt frodighed,blomsterrigdom og uhøjtidelig stemning.Desuden er filosofien at jorden skal udnyttes og man skal dyrke egne frugter og grønsager.

1 kommentar:

Staudefeen sagde ...

Dejligt indlæg.

Ja, og det er jo et godt princip (som du nævner nederst i indlægget). Det gør en have spændende - efter min mening.

Kh. Marlene

Et ganske særligt år!-2020