Afsnit og opgaver i haven.

fredag, december 14, 2012

Riddersporer-fortsat

Riddersporen er en høj plante 100-180 cm.De kræver støtte og opbinding.Vigtigt er det at opsætte støtte i maj inden planten bliver for høj bl.a. fordi stativet bliver mere diskret.
Riddersporer trives i en god jord og helst i fuld sol.Står de for tørt kan de angribes af meldug.




Hovedblomstringen ligger typisk fra sidst i juni til august og herefter skæres stænglerne ned.Normalt vil der komme en anden blomstring i september med færre og lavere stængler.
Riddersporen findes i mange farvenuancer.Her i haven har jeg foruden den gammelrosa en klar blå,som jeg ikke selv har lavet.
Jeg har en meget smuk lilla/blå:Centurion Lilac Blue Bicolor F 1 Hybrid,som efter 2 somre stadig fremkommer i stort tal.
I den forgangne sommer lavede jeg den rent hvide:Centurion White F 1 Hybrid ,som også nåede at blomstre i oktober.


1 kommentar:

Lene sagde ...

Riddersporer er en rigtig dejlig plante, men jeg har desværre svært ved at dyrke den pga snegle, de lykkes med at holde den nede også selvom jeg strøer med feramol.

Et ganske særligt år!-2020