Afsnit og opgaver i haven.

torsdag, december 26, 2013

2. Juledag 2013

Det har været en dejlig jul i år,- ikke mindst vejrmæssigt.Tørvejr idag og kun enkelte byger igår afbrudt af perioder med solskin om eftermiddagen.
December er bare gået alt for hurtigt.Jeg havde mange arbejdsdage og mine fridage blev brugt på det mest nødvendige.
Mine planer med vinterpyntning i haven begrænsede sig til lyskæder på kirsebærtræet og en potte med et kunstigt træ med lys underplantet med en julerose.Indendøre har jeg haft forskellige planter bl.a. azalea,julestjerne og julerose.Endvidere mange stearinlys,som bidrager fint til stemningen.
Traditionen tro holdt vi lysfest d.21/12, men heller ikke denne gang kunne vi have levende lys og fakler i haven p.g.a. blæst og regn.Men det var rigtig festligt endda og nu går det mod lysere tider!!











søndag, december 08, 2013

Efter stormen!

I torsdags rasede stormen Bodil over Danmark.Oktoberstormen mærkede vi ikke ret meget til her i det nordjyske,men noget andet var det denne gang.
Mit rosentårn faldt fuldstændig fra hinanden,men det havde forinden vist svaghedstegn.Afløseren for det bliver formentlig nogle sektioner påsat rionet,som vi får den lokale smed til at lave.
Flere af de høje plantestativer måtte også bøje sig for vinden.Ligeså to af de tre thuja vi plantede i september,men jeg tror de lader sig rette op.
Lørdag var der smukt vejr og solen var fremme og idag har det regnet stort set hele dagen.









lørdag, november 09, 2013

Heldagsregn!

Idag er der som forudsagt regnvejr.Det afholder mig fra at gå i haven selvom jeg burde grave georginerne op.
Jeg var på en kort tur i haven igår og må konstatere at mange vækster står grønne og frodige.Mange af roserne har stadigt et smukt løv og knopper.Jeg tog nogle fotos af rosen "Nostalgi",som jeg har planer om at flytte.Nogle steder står der at de skal flyttes når de har tabt løvet andre steder at det kan gøres fra november.
Der er også andre haverelaterede opgaver indendørs jeg kan give mig i kast med,men varmen ved brændeovnen og ikke mindst den nys ankomne havebog bliver det jeg vælger at bruge eftermiddagen på!







søndag, oktober 27, 2013

....og så brød solen frem!!

..og jeg gik ud for dog at få lidt luft idag.Det har været gråt og vådt idag.Det har regnet stort set hele dagen så de indendørs sydsler har været prioriteret.Men kl.ca.16 kommer solen frem,-kortvarigt viste det sig,og jeg gik gennem vinterhaven.
De mange planter som nu er "stuvet" sammen lader til at trives.Kameliaplanten står med mange knopper og idag var to blomster foldet ud.Planten kan tåle 15 graders kulde,-siges!,men ikke hos mig.Jeg vil gerne kunne nyde de mange knoppers udfoldelse til smukke,dobbelte hvide blomster og det er derfor belejligt at have planten indendørs.
De to Bourgonvillaplanter blomstrer også.Det gjorde de også på friland og snart er det slut for i år.
Derude har den hvidblomstrende tjørn fået gult efterårsløv og har stadig røde bær.De små kugleformede bøgetræer(en rest fra bøgehækken)er ved at skifte farve.
Foran huset har hjertetræet fine tofarvede blade og i bedet omkring det står fire slags alunrod,selvsåede irsk klokke m.m.
I kanten af beplantningen ligger de smukke blade fra spidsløntræerne.Dem samler jeg sammen en af dagene!












lørdag, oktober 26, 2013

Skønne Crocusrose!

Den engelske rose,som trives bedst i vores have er afgjort Crocusrose.
Jeg har haft den i tre sæsoner og glæder mig over dens fortræffeligheder.Det er en sund rose med et smukt mørkegrønt løv.Fra knop til udfoldet blomst ændrer rosen sig farvemæssigt.
Den er placeret i et vindudsat bed og på denne årstid kan jeg se den fra køkkenvinduet fordi andre vækster er visnet og fjernet.
Igår fik jeg sat de sidste tulipan- og prydløg.De fleste af de løg jeg har købt i år er sat i det bed hvori jeg fornylig plantede ti Rose de Rescht.
Jeg fik taget de sidste planter ind,som havde været på sommerophold i haven.Det ene af de to oliventræer beskar jeg noget for pladsen i vinterhaven er trang.









Et ganske særligt år!-2020