Det må siges at være et afvekslende sommervejr.Men på trods af at jeg har ferie passer det mig udemærket.
Når der kommer regnbyger kan jeg lave forskellige indendørs sysler.Det er jo nødvendigt at støvsuge,vaske tøj m.m.
Der er også haverelaterede indendørs opgaver bl.a. i drivhuset hvor tomater og agurker skal vandes og knibes.Idag har jeg plukket den første modne tomat.
Jeg fik plukket de modne solbær på den ene af buskene plantet sidste år.Det var ikke en stor portion,men jeg havde andre bær i fryseren så der blev et par store glas marmelade.
Igår var det tørvejr hele dagen med sol og blæst.Jeg fik plantet nogle af de mange hjemmelavede stauder,hvoraf nogen af dem var fremstillet sidste forår.Det var fortrinsvis på "volden" hvor jeg tilstræber farverne gul,orange,mørk blomme samt flere nuancer af blå.
Jeg plantede mandstro,lupin,storkenæb og primula.
Håber jeg får lejlighed til at plante flere planter ud nu hvor der er et minimum af ukrudt i bedene.
Min haveinteresse blev for alvor vakt,da vi i 2002 flyttede i et gammelt,hvidkalket hus i en landsby nær Fjerritslev. Haven ændres løbende idet bede anlægges og græsplænen dermed reduceres. Jeg synes cottagestilen passer til det gamle hus og kan lide det uformelle,frodige og romantiske udtryk. Inspiration til ændringer i haven får jeg via haveblogs,mine mange havebøger,havebladene "Haven" og "Alt om haven" samt besøg i andre haver.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
I disse dage høster vi frugten af forårets anstrengelser.Tomaterne modner,rødbederne er store nok,stangbønnerne fylder de to stativer og squ...
-
Jeg har haft ferie i denne uge og var tre dage i København på et hyggeligt besøg hos søn,svigerdatter og 14 mdr. gamle Clara. Fredag havde ...
-
Fint vejr fra morgenstunden.Før jeg skal til det årlige plantemarked i Fjerritslev skal jeg have en stor del af mine hjemmelavede planter bå...
2 kommentarer:
Det ser da virkelig flott ut, det er deilig når ikke regner stopper all jobbingen! Jeg kom hjem fra en ukes ferie i går kveld, men her øser regnet ned, så jeg har ikke engang tatt meg en hagerunde for å se om blomstene har overlevd. Fra vinduene ser det meste grått og trist ut, knoppene visner på stilkene, og det som springer ut blir fort ødelagt av alt regnet. Jeg får håpe på bedre vær, klippe bort alt det stygge og ta noen fine nærbilder av det som blomstrer og skrive blogginnlegg om det! Ha en fin uke! Hilsen Anne-Kristin
Jeg håber du får styr på haven.Alt gror helt overvældende,så saksen er i øjeblikket et meget benyttet redskab.
Som du skriver bliver mange blomsterknopper ødelagt af regnen.
Men lyspunkterne er bl.a. at det ikke er nødvendigt at vande og nyplantninger klarer sig bedre end på varme sommerdage!
God uge til dig og god arbejdslyst.
Send en kommentar