For et par måneder siden blev jeg fristet til at købe dahliaknolde og med i ordren kom også nogle liljer og en enkelt iris.
Da vi skulle et par dage til Sjælland flyttede jeg en del potter med planter indendøre for at hindre evt. udtørring.Flere at potterne bl.a. dem med liljer er stadig inde i vinterhaven.Den ene er langt fremme og tæt på at springe ud så den blev flyttet til vores udestue.
I disse dage,hvor det ikke er det bedste sommervejr,tilbringer vi en del tid i udestuen.Der er dejligt lyst,rummet varmes op blot solen er sporadisk tilstede og der er frit udsyn til haven.
Udestuen er det rum i huset,hvor planterne trives bedst.
Idag har det regnet fra morgenstunden og vi har fået 37 mm.Liljen Red Twin er sprunget ud og giver sammen med de mørk violette kløverplanter kulør "på tilværelsen"!
Min haveinteresse blev for alvor vakt,da vi i 2002 flyttede i et gammelt,hvidkalket hus i en landsby nær Fjerritslev. Haven ændres løbende idet bede anlægges og græsplænen dermed reduceres. Jeg synes cottagestilen passer til det gamle hus og kan lide det uformelle,frodige og romantiske udtryk. Inspiration til ændringer i haven får jeg via haveblogs,mine mange havebøger,havebladene "Haven" og "Alt om haven" samt besøg i andre haver.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
Der har været nogle dage med solskin og stille vejr og dem har jeg udnyttet til havearbejde. De sidste blomsterløg er blevet lagt og jeg va...
-
Er der nogen af Jer,som "kender" disse roser? Den lyserøde står ved gavlen af huset og gror op af væggen kun bundet for ikke at f...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar