I øjeblikket dominerer de rosa/lyserøde farver i flere bede.Jeg er særlig glad for at se de pinkfarvede 'Cleoma',da jeg tidligere ikke har haft held med såning af disse.
Jeg nyder også de graciøse 'Daucus Carota Dara',som svajer i vinden og tilfører bedet en særlig lethed.
Som bunddække i et bed har vi på 3. år rosenskovmærke,der med de små,kuglerunde lyserøde blomster dækker jorden mellem buksbum og lave roser.
I et afsnit af haven står der 3 Hortensia sammen og den første af dem blomstrer nu.
Men nu blomstrer riddersporerne også.Her viser jeg de hvide,som er glade for placeringen i læ,og derfor står oprejst med ganske let støtte.
Min haveinteresse blev for alvor vakt,da vi i 2002 flyttede i et gammelt,hvidkalket hus i en landsby nær Fjerritslev. Haven ændres løbende idet bede anlægges og græsplænen dermed reduceres. Jeg synes cottagestilen passer til det gamle hus og kan lide det uformelle,frodige og romantiske udtryk. Inspiration til ændringer i haven får jeg via haveblogs,mine mange havebøger,havebladene "Haven" og "Alt om haven" samt besøg i andre haver.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
I disse dage høster vi frugten af forårets anstrengelser.Tomaterne modner,rødbederne er store nok,stangbønnerne fylder de to stativer og squ...
-
Jeg har haft ferie i denne uge og var tre dage i København på et hyggeligt besøg hos søn,svigerdatter og 14 mdr. gamle Clara. Fredag havde ...
-
Fint vejr fra morgenstunden.Før jeg skal til det årlige plantemarked i Fjerritslev skal jeg have en stor del af mine hjemmelavede planter bå...
2 kommentarer:
Hej Lise.
Det ser dejligt frodigt ud.
Jeg er heller ikke altid så go' til at få succes med det jeg sår, så jeg nyder det også, når det så endelig lykkes.
Riddersporer ser jeg ikke meget til i min have, da de tilsyneladende er dræbersneglenes livret. De bliver spist så meget i bund hele tiden, at de til sidst dør af det.
Knus
Malene
Jeg såede Cleoma sidste år - det var kun et par stykker af dem, der blev til noget, så de er nok ikke de nemmeste at have med at gøre.
Dejlige frodige bede du viser :)
Send en kommentar