I 2008 købte jeg Claus Dalby's bog : Drivhusdrømme.
Vi gik med planer om at rive et gammelt halvtagsdrivhus med plastikplader ned og erstatte det med noget andet.Efter at have læst bogen flere gange og søgt viden fra andre kilder blev beslutningen,
at vi ville have et hus,som er frostfrit bl.a. til opbevaring af middelhavsplanter som oliven og citrus.
Soklen fra det gamle hus blev bevaret,dog forstærket.Der blev gravet ud i 90 cm dybde og isoleret og gulvet belagt med hårdtbrændte mursten.
Facaden blev bygget op af 13 termovinduer og under disse er der i rummet en 60 cm bred vindueskarm og ydermuren er isoleret.
Vi fik lagt tag som svarede til det bagvedliggende hus og i det isolerede tag satte vi tre Veluxvinduer.
Der er ingen varmekilde installeret,men v.h.a. et lille vindue i vores fyrrum(oliefyr),kan vi udnytte overskudsvarmen herfra.
Jeg har stor glæde af vinterhaven,da den ved blot få solstrejf er badet i lys.Planterne trives godt,-næsten for godt og jeg har svært ved at begrænse mit planteudvalg.
Vi har fået monteret hylder på den lange bagmur og plantebelysning,da jeg fra tidligt forår fremstiller planter fra frø.
Min haveinteresse blev for alvor vakt,da vi i 2002 flyttede i et gammelt,hvidkalket hus i en landsby nær Fjerritslev. Haven ændres løbende idet bede anlægges og græsplænen dermed reduceres. Jeg synes cottagestilen passer til det gamle hus og kan lide det uformelle,frodige og romantiske udtryk. Inspiration til ændringer i haven får jeg via haveblogs,mine mange havebøger,havebladene "Haven" og "Alt om haven" samt besøg i andre haver.
Abonner på:
Opslag (Atom)
-
Der har været nogle dage med solskin og stille vejr og dem har jeg udnyttet til havearbejde. De sidste blomsterløg er blevet lagt og jeg va...
-
Er der nogen af Jer,som "kender" disse roser? Den lyserøde står ved gavlen af huset og gror op af væggen kun bundet for ikke at f...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar