Afsnit og opgaver i haven.

søndag, oktober 13, 2019

Efterårsferie!


Uge 42 betyder efterårsferie!-Jeg har også efterårsferie fra mandag morgen,-det er nogle af de sidste feriedage, som skal afholdes inden jeg går på efterløn pr. 30/11-19!-nu kan jeg næsten ikke vente,-det bliver godt!
 Frodige bede, hvor det grønne brydes af de flotte blade på Aroniabusken.
 Endnu en Aronia i et andet bed.Der har ikke været ret mange bær i år, men buskens efterårsdragt er fantastisk!
 Fire Aroniabuske plantet sidste efterår i det haveafsnit hvor vi har højbede beregnet til køkkenurter.Der er et højbed med bladbeder med røde stængler,som er de urter vi har haft størst held med i år.
 Under de opstammede Thuja ‘ Brabandt ‘ vokser forskellige bladplanter, som ynder halvskygge.
 Hosta er dekorative i efteråret med de gulnende blade.I år har sneglene ikke været så “ hårde “ ved Hosta, som vi tidligere har oplevet, så stauden har været flot med de store blade.
 I gårdhaven har de opstammede ribsbuske fået flotte efterårsfarver.Den røde ribs har mørkere blade end den hvide ribs.
 Hortensia i krukke.Der har ikke været så mange blomster i år, men bladene er ikke mindst nu meget flotte!
 Den opstammede solbærbusk!-nu vil jeg plante de opstammede frugtbuske ud i bedene i den kommende uge, hvis vejret tillader det!

 Sammen med solbærtræet står en krukke med en Hortensia ‘ Limelight ‘,som formentlig også skal plantes ud i et bed nu.
 Bladene på Weigela Florida ‘ wings of fire’! En række af disse buske danner hæk ud mod den brostensbelagte sti.
 Buskene har bredt sig mere end end forventet, men flotte er de! De får nogle små lyserøde blomster har jeg læst, men har ingen set på de forholdsvis nyplantede buske!
Håber vi får solen at se i den kommende uge.Den kommende nat byder på stormvejr, men det er ang. slut i morgen.Nogle dage med tørvejr vil være skønt, da jeg meget gerne vil have lagt løg!


mandag, oktober 07, 2019

Planter i efterårshaven!


En havesæson lakker mod enden.På en gang vemodigt, men også en tiltrængt pause hvor man kan “lade” op, få ny inspiration fra de mange havebøger indkøbt i 2019 og dem som gennem de seneste år  har fungeret som opslagsværker.
Inden “lukketid” er der dog forskellige “opgaver”.Der skal lægges løg, plantes hjemmelavede stauder ud og de roser og opstammede frugttræer der står i potter, skal have en plads i bedene.
 I køkkenhaven er plantet georginer med blomsterhoveder på størrelse med middagstallerkener.Det har været kraftige planter, som burde have været støttet  bedre allerede fra plantningen.
 Denne Ball-georgine matcher fint den ovenfor i den varme rød/gule farve.Er blevet glad for de varme farver i haven.
 En favorit i dette efterår er denne pileurt som gror sammen med/under paradisæbletræer med små æbler i næsten samme farve som pileurtens blomster.
 Disse frugter er fra rønnetræet Sorbus ‘Dodong’ som blev plantet for et par år siden.Håber bladene får de smukke,glødende efterårsfarver, som var en af årsagerne til at det blev plantet.
 Buketrosen ‘Aprikola’ er nabo til rønnetræet og har i år blomstret helt fantastisk og gør det stadigvæk.Blomsterne på rosen er i knop orange og bliver efterhånden lyserøde med orange skær.
 En af de blomstrende lyngplanter i surbundsbedet.Lyng er helt uundværlige sammen med rhododendron og gør dette bed interessant netop i efteråret!
 Blomstrende asters som tilfører haven nogle farver.Findes i mange variationer såvel høje som lave.Dem skal jeg have flere af.
I nat er det begyndt at regne og det hilser jeg velkommen da nyplantningerne trænger til vand.Hvis ikke vejret bliver til udendørs aktivitet skal drivhuset gøres rent!

Nu er det blevet efterår!

Der har været et par kolde dage og nætter,-ja det er næsten 100 år siden der sidst har været frostvejr så tidligt på året.De næste dage stiger temperaturen og der kommer regnbyger.
Som vanligt har vi projekter igang,-med omlægning af nogle bede,-med det primære mål at gøre havearbejdet nemmere.
Vi har fjernet en del storkenæb på grænsen til naboens have,da planterne efterhånden var groet ud i deres have.Skvalderkålen havde alt for længe boltret sig og havde dannet et grønt bunddække og de klatreplanter vi har på 3 rionetstativer var blevet voldsomme i deres vækst.I bedet op til skellet gror stedsegrønne planter,-taks,gul cypres og thuja Smaragd.Vi har fældet 2 skæve og ikke ret pæne thuja Brabant.For at skabe læ har vi plantet to “hække” af thuja Brabant som med tiden skal gro sammen som en hæk og holdes i en højde på ca. 1,40 m.
De 4 af de 10 thuja Brabant som skal danne hæk og skabe læ i bedet.På den “bare”jord har jeg endnu ikke bestemt beplantning.

Her ses det færdige resultat af nogle timers arbejde.
Nu er der en pæn kant på naboens græsplæne.

søndag, juni 09, 2019

Pinse med ustadigt vejr!

De sidste dage har vejret budt på lidt af hvert,-både sol,regn og ikke mindst blæst.
Når man tænker på havevejret sidste år er det lidt ustadige sommervejr vi nu har at foretrække.Den frodighed som hersker i haven er resultatet af passende vekslen mellem vand og sol.
Vi er begyndt at høste radiser, spinat og rucola i det nye haveafsnits sorte højbede.Kartoflerne,som blev sat meget sent,har fart på og er blevet hyppet igår.Frugterne på de nye opstammede frugtbuske ser lovende ud.Tomaterne trives rigtig godt i drivhuset og idag planter jeg de fire agurker jeg har købt i kapillærkasserne.
Vejret indbyder også mest til havearbejde under tag, så jeg vil pleje planterne i drivhuset idag.Tomaterne skal gødes, bindes op og der skal fjernes sideskud i bladhjørnerne.
Der sker så meget i haven, at jeg dagligt går en runde for at følge med og tage fotos, som senere kan bruges i evt. omlægning af bede.
Jeg sætter dagligt fotos på Instagram : Lises have,-kik her hvis du har lyst!














torsdag, maj 30, 2019

Juni måned om få dage,-kan vi så få noget varme!

Det er hundekoldt idag.Småregn og blæst.Nu kan vi godt bruge noget varme.
I haven er tulipanerne stort set afblomstret og afløst af de dekorative prydløg.De lilla kugler dominerer stort set i alle bede,men får nu selskab af lupiner,digitalis og inden længe silkepæoner.
Katteurtens grålige løv og lillablå blomster og dagpragtstjernens pinkfarvede blomster tilfører bedene fylde og vildskab.Syrenerne blomstrer og snart springer dronningebuskens blomster ud.
Flere af de iris jeg plantede sidste år er i blomst og jeg synes det er en imponerende plante.
På trods af at planterne står ret tæt i bedene er der også plads til ukrudt og i det fugtige vejr har det gode betingelser.
Jeg har stadig stauder til udplantning stående.Desuden har jeg mange georginer stående i potter i drivhuset og dem er jeg begyndt at sætte ud om dagen.
Tomaterne har jeg plantet ud i drivhuset for 10 dage siden og jeg regner med at få købt agurkeplanter indenfor de nærmeste dage.
I vores nye højbede trives grønsagerne og for få dage siden fik jeg sået i de sidste 2 højbede.
Det forlyder at vejret bliver bedre i den kommende weekend, så det betyder helt sikkert havearbejde!















Efterårsferie!

Uge 42 betyder efterårsferie!-Jeg har også efterårsferie fra mandag morgen,-det er nogle af de sidste feriedage, som skal afholdes inde...