Afsnit og opgaver i haven.

mandag, februar 12, 2018

Forårsforberedelser!

Nu har blæsten lagt sig og det føles straks lunere,men udetemperaturen er kun et par grader.
Jeg har opholdt mig indendøre i vinterhaven hvor temperaturen steg fra syv til fjorten grader fordi solen kom frem.
Der var forskellige gøremål,som trængte sig på.For nogle dage siden fik jeg leveret liljeløg,pæon-og irisknolde som jeg har planer om at potte m.h.p. senere udplantning.Det viste sig dog vanskeligt at få fat i plantemuld og det jeg endte med at købe var dybfrossent.Det har nu stået til optøning i vinterhaven i nogle dage og idag ‘hældte’jeg det op i trillebøren.Det er fortsat ikke til at arbejde med,men mon ikke det ’tøer’ op de næste dage.
Og hvad har jeg så lært?-at have plantemuld på lager indendørs!
Jeg fik fyldt nogle såpotter med så-og priklemuld,så jeg kan fortsætte med at så stauder og sommerblomster.Jeg har sået for nogle dage siden bl.a. Salvia nem.’violet queen’,Rudbeckia,Daucus carota Dara,-gulerodsblomst samt kinesisk elefantgræs,Miscantus sinensis’early hybrids’
Kartoflerne er sat til forspiring,så vi forhåbentlig kan sætte dem i slutningen af marts.Det er en tidlig sort,som hedder Solist og den har vi haft de sidste to år med stort udbytte.Det er en sand fornøjelse,at være selvforsynende med de tidlige,lækre kartofler.








3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej
ser spændende ud.Jeg har sået en del i efteråret af forskellige staudefrø.
De kom også op en del af dem, men jeg tror de er gået til i vinter.
Alle har stået i kold drivhus. Har heldigvis kun brugt en del af frøene, så nye skal sås.

Hilsen Bente

Lene sagde ...

Godt at komme i gang. Jeg har altid et lager af både så-og prikle jord og plantemuld. Det er næsten umuligt, at finde især så-og prikle jord nu man skal bruge det. Spændende ting du har sået.
Mvh
Lene Bedstemorshave

Esther - Min lille store have sagde ...

Hahahaha...undskyld jeg griner...men det ser altså meget sjovt ud med den trillebør jord indendøre :) Jeg har dog kun præsteret at have sække med jord liggende til optøning på køkkengulvet (har gulvvarme)

Jeg plejer at starte med at så frø i løbet af uge 8, men det gør jeg ikke i år. Jeg venter en uge eller to. Jeg har taget beslutningen i dag, efter jeg læste om den hårde frost de har lovet om en uges tid.

Et ganske særligt år!-2020