Køkkenhaven med de tre højbede er den del af haven,som er blevet vandet gennem de mange uger med tørke.
Efterhånden er der grønsager klar til at blive spist.Salat har vi taget i nogle uger.De gule voksbønner er klar!Ærterne kommer inden længe.De valske bønner skal vi smage på i aften.
Den lange række med squash og græskar gror godt og danner sammen med de valske bønner "hæk" mod skråningen ned til søen.Der er dagligt squash klar til høst så nu er det med at være kreativ i brugen af disse i maden.
Inspireret af Birgit Helbo's bog om den dekorative køkkenhave,:"Til nytte og nydelse",har jeg forskellige blomstrende planter.Her ses en samling af Hornvioler,som blomstrer igen efter at være klippet ned.Her er stativer bevokset med Lathyrus og de blomstrende stangbønner.Den gule tallerkensmækker bevæger sig rundt og Anisisop og sommerfuglebusken blomstrer.
Idag kommer der små byger,som er yderst velkommen her,ferie eller ej!
Min haveinteresse blev for alvor vakt,da vi i 2002 flyttede i et gammelt,hvidkalket hus i en landsby nær Fjerritslev. Haven ændres løbende idet bede anlægges og græsplænen dermed reduceres. Jeg synes cottagestilen passer til det gamle hus og kan lide det uformelle,frodige og romantiske udtryk. Inspiration til ændringer i haven får jeg via haveblogs,mine mange havebøger,havebladene "Haven" og "Alt om haven" samt besøg i andre haver.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
Der har været nogle dage med solskin og stille vejr og dem har jeg udnyttet til havearbejde. De sidste blomsterløg er blevet lagt og jeg va...
-
Er der nogen af Jer,som "kender" disse roser? Den lyserøde står ved gavlen af huset og gror op af væggen kun bundet for ikke at f...
4 kommentarer:
Det ser frodigt ud, og hvor fint med grøntsager og blomster sammen.
Hvad er det, som vokser på statiivet ( billede 9) ?
Vh Nina
Hej Nina!
Det er stangbønner med lilla blomster og efterfølgende lilla bønner.De blomstrer nu.Jeg har to stativer med bønner,-på det andet stativ er der to pralbønner(en rest frø fra sidste år)
V.h.
Lise
Hvor ser det dejligt frodigt ud i din køkkenhave, men uden din vanding, havde det bestemt ikke været muligt. Jeg har også været igang med vanderen - eller havde det hele været helt indtørret.
Det ser rigtigt godt ud med blomster mellem grøntsagerne - det øger helt sikkert æstetikken i køkkenhaven :-)
Hej Lise.Sikke en dejlig køkkenhave du har......rigtig frodig og smuk med alle de spændende afgrøder du har.
Og det havde nok ikke været muligt at få så mange dejlige spiselige ting uden af vande.
God aften Jette
Send en kommentar