Drivhuset

Drivhuset
Drivhus november 2016

mandag, marts 16, 2015

Nu er det forår,-på kalenderen.

Vi har haft en dejlig mild vinter og håber nu på et solrigt,mildt forår.Der har været enkelte dage hvor jeg har været i haven,men blæsten har gjort,at det ikke er en fornøjelse.
Jeg har dog konstateret at mange planter er rigtig langt fremme,-ikke mindst hortensia.
I vinterhaven er jeg begyndt at så og de første små planter har forladt " rugekassen".Jeg sår hele tiden noget nyt så der er næsten fyldt op.I drivhustunnelen(rugekassen) er termostaten stillet på 20 grader og plantebelysningen tændes fra kl.17-22.
Jeg har sat kartofler til forspiring og skal have pottet mine nyindkøbte georginknolde.
En af de nærmeste dage forventer jeg at de 4000 L rosenjord jeg har bestilt kommer.Det skal fordeles i bedene hvor der er roser,men en stor del skal bruges i etablering at et nyt rosenbed.Bedet er anlagt i trapper på en vold og skal beplantes med rosen Louise Bugnet,en rugosarose,der stammer fra USA.Dens røde knopper udvikler sig til hvide blomster og desuden får den spiselige hyben.
Jeg håber at jord og roser kommer samtidigt,da det er barrodede planter,som skal plantes ret hurtigt.
Et par fotos fra haven taget for nogle dage siden.Min meget fotograferede Kamelia har stået ude hele vinteren,den sætter nye knopper og blomstrer forsat.








2 kommentarer:

grethe pedersen sagde ...

Der er rigtig forår hos dig, smukt.

Esther - Ildkattens Scriptorium sagde ...

ja, den blæst ville vi godt være foruden - det er ingen fornøjelse at arbejde ude i den stride vind.

Nu har de oven i købet lovet tøsne og nattefrost...øv jeg gider ikke mere vinter i år. Godt vi nærmer os forårsjævndøgn.