Drivhuset

Drivhuset
Drivhus november 2016

lørdag, april 29, 2017

Røverkøb på plantemarked!

Idag fandt det årlige plantemarked sted.Jeg var der i god tid og kunne næsten følge med i at de forskellige stande stillede deres varer frem.
Det var dog muligt at handle på trods af at klokken endnu ikke var 10.00.
Der var mange planter som fristede og jeg købte to Trilium,fire Påskeklokker og seks Asters.Trilium har jeg set på engelske haveudsendelser med Monty Don og undersøgte hvor de kunne købes herhjemme.Priserne var alle steder over 100 kroner pr. plante.Derfor blev jeg nødt til at købe,da prisen kun var 35,00 pr. plante.
Påskeklokkerne er også rigtig fine og 25,00 kroner pr. stk er det rene røverkøb.
Som vanligt har jeg gang i mange forskellige projekter i haven.Jeg er igang med at etablere et rhododendronbed.Højbedene såede jeg i idag.De tidligere kartofler satte jeg idag.
I år har jeg ikke held med alt hvad jeg har sået,men det der lykkes er pottet op i større potter.
Tulipanerne blomstrer,-endnu mest de hvide/cremefarvede.De få påskeliljer jeg har blomstrer også.De små perlehyacinter og de "rigtige" hyacinter blomstrer.
Krukkerne med tulipaner,påske-og pinseliljer er for flere uger siden flyttet ud af drivhuset og står samlet ved husets gavl.De er begyndt at blomstre og næsten alle løgene er spiret.
Jeg har haft nogle feriedage i denne uge og har nået at lave en del af de "opgaver" jeg havde sat mig for.Søndag og mandag er også fridage så haven "kalder"!





















Ingen kommentarer: