Dagens vejr var som skabt til arbejde inde og der var flere haverelaterede opgaver der ventede.
Jeg har for flere dage siden gravet georginer op og haft dem liggende til tørre i redskabsrummet.Vist er der arbejde forbundet med georginer,men som bekendt er det lysten der driver værket.Når de er tørre og befriet for jord lægger jeg dem i papirsposer med spagnum og placerer dem i kasser i redskabsrummet.
Nogle af mine kæmpeverbenaer har jeg gravet op og opbevaret efter Kjeld Slots opskrift.
I et par år har jeg sået Verbena,men de er længe undervejs og det har endt med at jeg har købt planter.Verbena er en flittig selvsåer og sidste efterår gravede jeg også nogen op og plantede i potter.Disse havde et godt forspring og har prydet haven indtil nu.
Min haveinteresse blev for alvor vakt,da vi i 2002 flyttede i et gammelt,hvidkalket hus i en landsby nær Fjerritslev. Haven ændres løbende idet bede anlægges og græsplænen dermed reduceres. Jeg synes cottagestilen passer til det gamle hus og kan lide det uformelle,frodige og romantiske udtryk. Inspiration til ændringer i haven får jeg via haveblogs,mine mange havebøger,havebladene "Haven" og "Alt om haven" samt besøg i andre haver.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
Der har været nogle dage med solskin og stille vejr og dem har jeg udnyttet til havearbejde. De sidste blomsterløg er blevet lagt og jeg va...
-
Er der nogen af Jer,som "kender" disse roser? Den lyserøde står ved gavlen af huset og gror op af væggen kun bundet for ikke at f...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar