Drivhuset

Drivhuset
Drivhus november 2016

søndag, april 28, 2013

Forårstravlhed!

De sidste tre dage har jeg arbejdet i haven flere timer dagligt.
Jeg har renset flere bede for ukrudt heriblandt skvalderkål.Bedene blev idag plantet til med roser købt i Bilka og leveret i fredags.Jeg købte tre forskellige slags roser fem stk. af hver.
De to sorter er Portlandroserne Jacques Cartier og Comté de Chambord.Den tredie er klatrerosen Alchymist.
Klatreroserne blev plantet så de kan støtte sig til stativer i rionet.Portlandroserne blev plantet i to bede som er omgivet af buksbomhæk.
Disse bede er i den fjerneste ende af haven og har hidtil været forsømt.Håber at disse duftende skønheder kan trække os derhen.
I plantehullerne dryssede jeg et godt lag lergranulat  efterfulgt af en blanding af den eksisterende muld blandet med Champost.Det er forholdsvis let jord,som på den måde forhåbentlig holder på vandet.
Vejrudsigten lover regn og det trænger haven i allerhøjeste grad til.Idag blæste det så det var nødvendigt at lave noget for at holde varmen.Jeg fik ikke taget nogle billeder idag,men de viste er taget i fredags og andre er fra sidste sommer.









2 kommentarer:

Tine Uldall Vogt sagde ...

Det bliver helt sikkert smukt med de indkøbte roser.. Leveret..?? Har du købt dem på deres hjemmeside?

Dejlige billeder.. Sikke nogle lækre detaljer

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Det er så dejligt at komme i gang i haven. Selv om det blæser er det skønt at være derude og se hvordan alting kommer op og blomstrer. Jeg er også i fuld gang i haven, og nyder det i fulde drag.
Knus Anette