Drivhuset

Drivhuset
Drivhus november 2016

mandag, september 16, 2013

Nu skal der snart plantes!

Siden lørdag eftermiddag er der kommet nogle dejlige regnbyger,ca.40 mm er det blevet til.Vi ser dog også solen i perioder og det blæser mere eller mindre.
Jeg gik en tur rundt i haven for ca.1 time siden og tog forskellige fotos.
Der er flere stauder som igen står med blomster,bl.a. en rød lupin.Digitalis og Mandstro dukker op mange steder,men nogen af dem er jeg nok nødt til at flytte.
De engelske roser har ikke blomstret ret meget i år,måske har de stået for klemt imellem forskellige stauder og rød havemælde.Det er der nu ryddet op i,så jeg må prøve at begrænse nyplantning i dette bed og se om roserne trives bedre næste sommer.
Jeg kan godt blive "en smule stresset"når jeg går rundt og konstaterer at der er en del opgaver at ordne inden "lukketid"Det er jo ikke til at vide hvorlænge vejret tillader havearbejde!










2 kommentarer:

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Der ser stadig dejligt og blomsterrigt ud i din have Lise. Der er da laaaang tid til lukketid endnu :-) Håber på et mildt efterår.
Knus

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Du har stadig dejlige blomster i din have, kan jeg se - og nu hvor vi har fået vand, er det helt perfekt at flytte lidt rundt på "sagerne". Jeg har også et par violfrøstjerner jeg skal have flyttet - to pallerammer i køkkenhaven der skal tømmes for stauder som skal flyttes "etellerandetstedhen" samt et par poser løg der skal sættes..... dejligt med noget at tage sig til :) :)