Vinterhygge,- både inde og ude.

Vores vinterhave,- den “ under tag “, har jeg indrettet med focus på vinterhygge i tæt kontakt med haven.
De stole jeg har derude har jeg ændret ved at tage de blomstrede hynder af og i stedet lagt lune lammeskind i dem.
Jeg har sat nogle “træer” med elektriske lys i lerpotter,som jeg tænder når mørket falder på og slukker inden sengetid.Selvom jeg ikke opholder mig derude kan jeg se lyset inde fra huset.
Der er også lanterner derude,men stearinlys tænder jeg kun hvis jeg er i rummet.
I rummet er der i disse dage ca 10 grader,så det er nødvendigt med en varm trøje og måske et tæppe over benene hvis jeg sætter mig i en af de lammeskindsbelagte stole.Den lave rumtemperatur gør det velegnet til opbevaring af frugter og grønt,som samtidig er meget dekorative.
Ude i haven og på vores flisebelagte områder har jeg sat/hængt lyskæder,”træer” med lys og en “granguirlande” også med lys.Da vi bor på landet er der meget mørkt trods gadebelysningen.
Idag indrettede jeg et hjørne ved hoveddøren med et rundt bord dekoreret med forskellige planter,-julerose,bjergte,lyng og hyacinter,-samt et par lanterner og en lyskæde.Jeg synes det ser hyggeligt ud og nu er endnu et mørkt hjørne belyst.






Kommentarer

marie sagde…
Vinterhaven lyder og ser ud som et rum, der både er hyggeligt og anvendeligt. I de mørke dage, vi har lige nu, er det godt for humøret med noget ekstra lys udenfor i kulden.
Susanne Irming sagde…
Jeg juler hverken inde eller ude, men hyggeligt ser det ud :)
Rigtig god jul
kh.

Populære indlæg fra denne blog

Den frodige del af haven!

Høsttid i køkkenhaven!

Haverelaterede sysler i vinterferien!