Drivhuset

Drivhuset
Drivhus november 2016

mandag, december 10, 2012

Hjemmelavede planter!

En spændende diciplin i havebrug er fremstilling af planter fra frø.
Efter at have fået vinterhaven har frøsåningen grebet om sig.De første par år "gik jeg helt amok" med indkøbene på nettet.Jeg nåede ikke at så alle  de indkøbte frø og har således stadig et lager,som opbevares i en lufttæt beholder i køleskab.
Det er oplagt at så de frø,som er såkaldte kuldekimere nu hvor vi har vinter.Det lader sig dog også gøre blot man har et køleskab til rådighed.
Det er bestemt ikke med succes hver gang jeg sår frø.Derfor vender jeg gerne tilbage til nogle af de planter jeg ved vil lykkes.
Lupiner er en taknemmelig staude at så.Den hører til de kortlivede stauder,så derfor bliver der plads til nye planter hvert år.Haven får  karakter af grøftekant med de smukke spir i klare farver.
Jeg sår frøene i så-og priklemuld i minidrivhuse i februar/marts efter at have opblødt dem i vand natten over.Jeg dækker med Vermiculite,som forhindrer stængelråd.
Lupiner spirer hurtigt og snart ses de karakteristiske blade.De gror hurtigt og efter ca. en måned får de en større potte.
Planterne placeres i fuld sol evt. i delvis skygge  i veldrænet jord beskyttet mod vind.
I haven har jeg en hvid lupin,som jeg købte for flere år siden:Lupinus polyphyllus 'Fraulein'.En karminrød,som jeg har sået:Lupinus polyphyllus 'Edelknaben' og en blå Lupinus 'Gallery Blue Shades'.


Sidstnævnte har jeg vist ingen fotos af på trods af at de blomstrede allerede første år(2012)

3 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Dejligt med lupiner, hos mig er de nu ikke kortlivede. Jeg har både lysegule, røde og blå, især den blå er meget sejlivet.
Hilsen Lisbeth

Bente sagde ...

Spir af alle slags er smukke sammen med stauder. Jeg har ikke nogen lupiner i blomst endnu. Men jeg håber, at at i det nye år, vil der komme gang i dem jeg satte sidste år. En skøn blomst også i buketter.

Haverose sagde ...

Dejligt at læse om din fremgangsmåde med frøsåning. Blomster første år er oplivende.
Jeg er varm på din karminrøde lupin - hvis du kunne tænke dig at lave et lille frøbytte, må du meget gerne kigge på min frøliste og se om der er noget der frister?
Julehilsner
Rose