Drivhuset

Drivhuset
Drivhus november 2016

søndag, januar 20, 2013

Gamle træer,-et element i cottagehaven.

Som nævnt tidligere tilstræber jeg cottagestilen i vores have.I haveselskabets blad Haven nr. 7/8-2012 er der en artikel om den moderne cottagehave.
De skriver bl.a.:Hus og have skal helst passe sammen og er du så heldig at bo i et murermesterhus eller et lille romantisk bindingsværkshus med et gammelt kroget æbletræ i baghaven,så kommer cottagehave-stemningen af sig selv,hvis du blot sørger for at plante tæt med gammeldags stauder og toårige planter.
Nu er huset ikke et murermesterhus ej heller med bindingsværk,men der er et kroget,gammelt æbletræ.
Træet står i den del af haven,hvor vi ikke færdes så meget.Men når det blomstrer bliver man næsten draget derhen.Det bærer ananasæbler,men de seneste år har de været angrebet af orm.Sidste sommer prøvede jeg "æbleviklerfælden" et nyt tiltag,men ikke med synlig effekt.
For nogle år siden plantede jeg en kaprifolie op af træet,som også hurtigt sendte skud langt op i det.Min mand mente ikke det var godt for det gamle træ og vi fik derfor lavet et hegn af rionet til kaprifolien.



Omkring træet er der et bed med storbladede stauder og to forskellige rabarber.

2 kommentarer:

Jette sagde ...

Hej Lise Dejlige billeder fra din have.Ja! det med stilen i vores haver er der mange meninger om.God søndag til dig Jette

Lene sagde ...

Sikke dejlige blomster du har på dit æbletræ, det kan næsten veje op at æblerne ikke er så gode.
Med venlig hilsen
Lene Jensen