Afsnit og opgaver i haven.

mandag, februar 13, 2017

'Kis's me over the Garden gate'-!!

Er navnet på en af de sommerblomster jeg har sået idag.
Planten har ikke noget dansk navn.Den er en gammeldags sommerblomst og tidligere en klassiker i engelske cottage gardens.
'Kis's me over the Garden gate',orientalsk pileurt er en sommerblomst med masser af yndefulde,hængende blomsterklaser i pink og lyserødt.På få måneder udvikler den sig fra frø til en 1-2 m høj plante med en kraftig stængel.
Frøene kan forspires indendørs i februar/marts eller ude i april.Frøene kræver en kuldeperiode for at spire.Alt afhængig af såtidspunktet vil planten blomstre fra juni/juli og helt til frost.
'Kis's me over the Garden gate' kan gro både i bed og i store krukker.Skal stå i fuld sol til halvskygge og kræver en del vand.Derimod behøver man ikke at gøde den,-den kan blive lidt ranglet af for meget næring.Er en god selvsåer.
Jeg såede sommerblomsten i 2015 og sidste sommer havde jeg enkelte selvsåede planter.Den stod i bedet med 'Astrid Lindgren'-roserne og fyldte rummet mellem de to rækker roser godt ud.
Håber det lykkes med frøsåningen.
Over middag stod jeg i vinterhaven hvor jeg foruden såning af ovennævnte også vaskede såbakker og såpotter af i brun sæbevand.Solen havde varmet rummet op så der var ca 18 grader.Det er dejligt at få disse mindre interessante opgaver lavet før vi får rigtigt havevejr.Det forlyder at vi i slutningen af denne uge får plusgrader!


4 kommentarer:

marie sagde ...

Det er altid nyttigt med sådan en anmeldelse, og billederne viser fint, hvad planten kan.

Lotte K sagde ...

Så fine billeder:-)
Jeg forelskede mig, som dig, fuldstændig i Kiss me første gang jeg så den.
Desværre er det ikke lykkedes mig at få de indkøbte frø til at spire på trods af flere forsøg. Kuldeperiode og det hele er overholdt.
Måske har jeg været uheldig, at få 'gamle frø'. Har læst at deres holbarhed er begrænset.
Men rigtigt dejligt at se dine fine billeder.
Jeg må forsøge igen:-)
Vh Lotte

Høneballehaven sagde ...

Den kender jeg ikke, men den ser rigtig fin ud. Vi havde 14 grader i pavillionen i dag, der var stor forskel på ude og inde, dejligt at komme derind og lune sig lidt.

Esther - Min lille store have sagde ...

Puha...ja nogle af de kedelige opgaver er det jo klogt at få ordnet inden det bliver rigtigt havevejr.
Jeg har heldigvis vasket de fleste af mine såpotter allerede i efteråret (for en gangs skyld), ligesom jeg har lavet plantesskiltene klar. (Håber bare der er nok...haha.)

Udestuen (vores "drivhus") skal dog snart vaskes ned...et KEDELIGT job, som er så skønt, når det er overstået.
Det kan dog godt være vi må vente lidt med det, da den reol der står derude, skal ud i et af skurene i stedet...og de skal ryddes op først...! Men når så først de opgaver er klaret...juhu :)

Et ganske særligt år!-2020