Afsnit og opgaver i haven.

fredag, februar 24, 2017

Sol over Nordjylland!

Solen har skinnet fra en skyfri himmel og der har kun været ganske sagte vind.
Da jeg havde været på vagt i nat var jeg nødt til at sove nogle timer,men så skulle jeg også ud i det for årstiden,dejlige vejr.
I bedene ses tulipanerne på vej og andre steder er krokus og vintergækker i blomst.Det "kribler"i mig for at komme igang med forårsarbejdet,men det er tidligt nok endnu.
Nu er der kommet spagnum og klyner til det planlagte surbundsbed.Det var pakket på en palle,som stod i indkørslen og jeg gav mig til at flytte det "i depot" da der de næste dage er varslet nedbør.
For nogle dage siden var der i indkørslen placeret en anden palle med 30 sække komposteret kogødning,som jeg var nødt til at tømme,da en ny sending var på vej.Begge leverancen kommer fra Holbæk planteskole,som har gode tilbud på anerkendte produkter.Varerne er pakket "forsvarligt" ind så der er ingen transportskader.
Det er godt at komme ud når vejret tillader det og samtidig røre sig lidt.Det var en let sag at flytte spagnum m.m. idag,-mere anstrengende var det at flytte "de små" 40 liters sække med kogødning forleden!

4 kommentarer:

Esther - Min lille store have sagde ...

Der kan man bare se, jeg anede ikke man kunne få bragt ud.

Jeg plejede bare at bestille jordhos min "havemand"...men han er gået på pension nu, så det bliver i stedet til en del køreture frem og tilbage til Jem & Fix, når de får tilbud på jord.

Heldigvis skal jeg ikke bruge nær så mange sække som de anddre år, hvor jeg oftest købte mellem 40-70 sække.

marie sagde ...

Hold nu op! Det bed skal altså laves helt efter bogen, ikke noget med at gå på kompromis.

dutchgardenstories@gmail.com sagde ...

It seems you have been very busy! But that is what we gardeners like best. A little spring sun shine and we run around in the garden like mad! Groetjes,
Hetty

HAVELIV sagde ...

Kære Lise.
Det da noget af en transport, men skønt ser det ud og lige om lidt går vi i gang og nu har du fået guf til haven.
God arbejdslyst.

Et ganske særligt år!-2020