Afsnit og opgaver i haven.

lørdag, juni 30, 2018

Første ferieuge,-masser af tid til haven.

Havevejr fra morgen til langt ud på aftenen.At gå ud i haven fra morgenstunden er næsten ubeskriveligt.Det særlige lys,den rene luft og fuglenes kvidren er starten på endnu en feriedag hvor det er “lysten der driver værket”.
Der er dog opgaven med at vande planter i krukker,i drivhuset og nyplantninger som er tilbagevendende,sommetider to gange dagligt.Med sol fra morgen til aften,ofte ledsaget af blæsevejr,bliver jorden tør.
Jeg har plantet nogle af de planter jeg “har på lager”.De plantes i bedene omkring vores gårdhave,hvor det er nemt,at vande.
Jeg har valgt at plante flere af mine “hjemmelavede” planter i større potter og vente med udplantning til september.De står samlet på undervandingsbakker,så det er nemt,at overskue vandingen.
Her er nogle græsser,Helenium,staudevalmue og Salvia.
I nogle af bedene er der planter,som ser medtaget ud og formentlig ikke overlever tørken.Det medfører omlægning af disse bede.
Her er endnu et eksempel på en plante der er “kommet af sig selv”,-en smuk hvid stokrose med grønt “øje”!





Ingen kommentarer:

Et ganske særligt år!-2020