Afsnit og opgaver i haven.

torsdag, september 20, 2018

Nu venter vi på Knud!

Knud er den storm som er varslet.Efter vejrudsigten indfinder den sig fredag med vindstød af orkanstyrke: 24 m/sek.
Jeg har været i haven for “at sikre” de genstande,som typisk blæser rundt i den slags vejr.Det er bestemt ikke lige den vejrtype jeg har brug for nu.Der er så mange “opgaver” i haven,som jeg har regnet med at “løse” i min friweekend.
I forgårds fik jeg gravet de roser og prydbuske op i bedet langs indkørslen og vejen.Det var hårdt arbejde,men forventningen om et bedre bed gav energi til “jobbet”.
I bedet skal der plantes pink ‘Fairy-roser’ og formentlig nogle slanke,stedsegrønne træer evt. Thuja Smaragd.Roserne kommer formentlig i oktober,men der skal mere muld i bedet inden plantning.Muldjorden får vi leveret fra den lokale grusgrav og læsset af i bedet.Jeg skal dog bruge noget af jorden i et par andre bede bl.a. under nogle opstammede Thuja.
I det bed skal plantes de tre hortensia,som jeg gravede op og plantede i potter under tørken.De har rettet sig og trives med den lette skygge der.
Håber der kommer dage hvor det bliver muligt at fortsætte med arbejdet!





3 kommentarer:

Karsten F sagde ...

Hej Lise

Nej det havde været bedre om somm eren fortsatte weekenden over, men sådan skulle det ikke være.
Herovre vil det blæse hårdt, men den store regn skulle først komme søndag middag.
Vi får se!

Ha en dejlig aften

marie sagde ...

Det er nogle projekter, hvor du med det samme kan se en stor forskel i modsætning til bede, hvor man planter stauder. Det er svært at forestille sig, at det bliver orkan på sådan en stille morgen, som vi har i dag.

Esther - Min lille store have sagde ...

Hvordan gik det så med Knud?
Her på Sjælland havde vi jo bare kraftigt blæsevejr, så det eneste der skete, var at nogle af mine dahliaer knækkede ret langt nede, men pyt, de skal alligevel snart op.

Et ganske særligt år!-2020