Drivhuset

Drivhuset
Drivhus november 2016

onsdag, november 21, 2012

Havens dronning!

For mere end 10 år siden havde jeg det indtryk at roser var besværlige planter.Af samme grund undlod jeg at plante roser.
Jeg var spændt på om roser kunne trives i vores have fordi det er "et barskt klima" nordenfjords.Vi har dog skabt læ mange steder i haven bl.a. ved at plante i flere rækker.
I år synes jeg at mange af roserne har blomstret meget og længe.Desuden har de haft smukke blade og været fri for skadedyr.
Jeg har kun sprøjtet roserne en gang,men det er muligt at de mange småfugle har taget lus m.m.
Det har heller ikke været nødvendigt at vande roserne,så den våde sommer har været godt for noget.
En af de smukkeste roser i haven er den engelske rose:Crocus rose.
Den bliver 90-120 cm og får tætfyldte ,duftende,flødefarvede blomster med svag abrikosfarvet midte.Senere bliver blomsten hvid.Er smuk i buketter.


Crocus Rose blomstrer stadig,men nu er løvet ved at være "kedeligt"

2 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Det er også en af mine yndlinge, den blomstrer smukt og længe. Min er dog færdig for i år, det er der andre, der ikke er.

Alice´s Eventyrland sagde ...

Hej Lise. Skønne billeder af Crocus Rose, det er en virkelig smuk rose!
Hilsen Alice